Bull's

9 produkter

Bull's

Bull's er dart udstyr i god tysk kvalitet. Det er designet og udviklet i Tyskland med grundighed og præcision for øje. Bull's har eksisteret siden 1992. Alle Bull's produkter er designet, udviklet og i flere tilfælde også produceret i Tyskland, hvorved tysk grundighed og præcision dermed er i Bull's DNA. Bull's tilbyder en bred vifte af pile, så uanset om dit niveau er begynder eller professionel, vil du kunne finde en dartpil fra Bull's som passer til dit niveau. Bull's er også sponsor for en lang række topspillere, bedst kendt af alle er Mensur Suljovic, men også velkendte spillere som Jan Dekker og Jermaine Wattimena er på kontrakt hos Bull's. Alle Bull's dartpile kommer som komplette sæt med skafter og flights, og i de fleste tilfælde medfølger der etui.

Et spil med en lang historie og udvikling 

Dart er et spil med mange år i bagagen og en spændende udvikling. Man tilskriver generelt æren for opfindelsen af moderne dart til den britiske snedker Brian Gamlin. Han udviklede nemlig i 1896 det nummersystem, der benyttes i dart i dag. Siden har dart fået ry for at være et værtshuspil, spillet efter fyraften, og dart er da også utroligt populært på pubber og værtshuse verden over. Men udviklingen af spillet stoppede ikke her. Fra midten af 1990’erne og frem er dart nemlig blevet mere og mere anerkendt på verdensplan som en sportsgren. Der findes i dag to store dartforbund, PDC (Professional Darts Corporation) og BDO (British Darts Organisation), der hvert år afholder dart turneringer, hvor verdens dygtigste dartspillere dyster mod hinanden om store pengepræmier. 

Elektroniske dartskiver 

Allerede i slutningen af 1970’erne begyndte virksomheder at fremstille elektroniske dartskiver. Disse dartskiver har elektroniske computere installeret, som registrerer pointene, der scores hver runde. I denne udgave af spillet, har pilene det, som kaldes softips (bløde ender). Du skal altså have særlige dartpile til et elektronisk dartspil, da almindelige pile med metalspidser ellers ødelægger dartskiven. Denne version af dartspillet gjorde blandt andet at spillet blev væsentligt mere udbredt i USA, og gjorde det også i manges øjne til et sjovere spil. Pludselig var der ikke behov for, at man skulle holde styr på pointene med hovedregning og pointblokke mellem runderne, hvilket somme tider var svært, hvis der samtidig blev drukket øl og der var god stemning. Nu kunne man bare fokusere på spillet og på at have det sjovt. De elektroniske dartskiver har desuden ofte mulighed for, at mange spillere kan være med samtidig. Det er ikke unormalt, at en elektronisk dartskive kan håndtere mellem fire og otte spillere, og I kan på den måde nemt få en utroligt sjov aften med en elektronisk udgave af dartspillet. 

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg