- Træning
- Træningsudstyr
- Fitnessudstyr
- Håndvægte
Håndvægte
13 produkter
produkter





Endurance 2x1 kg Ankel- og Håndledsvægte
1 farve150 kr.
Skarp Pris




ASG 20 kg Vægtsæt
1 farve425 kr.
Skarp Pris



ASG 15 kg Vægtsæt
1 farve350 kr.
Skarp Pris


TRX Neo 4.5 kg Ybell
1 farve650 kr.

TRX Neo 6 kg Ybell
1 farve700 kr.

TRX Neo 8 kg Ybell
1 farve750 kr.



TRX Neo 12 kg YBell
1 farve850 kr.

Træning
Inspiration, træningsvideoer eller tips til træning

Nyhed
Nike Håndledsvægte
1 farve175 kr.
Skarp Pris



Endurance 2 kg Håndvægt
1 farve120 kr.
Skarp Pris


Endurance 3 kg Håndvægt
1 farve150 kr.
Skarp Pris



Endurance 5 kg Håndvægt
1 farve250 kr.
Skarp Pris



Endurance 20 kg Vægtsæt
1 farve900 kr.
Skarp Pris



Endurance Soft 2x1,5 kg Håndvægte
1 farve200 kr.
Skarp Pris
Håndvægte til enhver træning
Træt af at have en tung, ugidelig og slap krop? Så er styrketræning derhjemme måske svaret og løsningen, du har ventet på. Du vil ret hurtigt mærke resultaterne, når du bevæger dig rundt i din hverdag. Det bliver nemmere at gå på trapper, bukke sig ned og løfte tunge ting. Så kan du også pitche ind, når den store skænk skal flyttes, eller I får nye pladser på kontoret.
Forestil dig, at du har en hektisk hverdag, men alligevel gerne vil holde dig i form med hjemmetræning. Her kommer håndvægte ind i billedet - det perfekte træningsredskab, der giver dig fleksibiliteten til at træne, når det passer dig. Hvad enten det er hjemme i stuen, i fitnesscentret eller ude i det fri, kan du med håndvægte træne hele kroppen.
De er ideelle til muskelopbygning i alt fra styrketræning til cirkeltræning, så du altid kan holde formen ved lige.
Grib dine håndvægte, og mærk energien strømme gennem kroppen! Hver gentagelse fylder dig med styrke, selvtillid og et smil – det er din tid til at skinne!
Guide: Styrketræning derhjemme
Hvad er forskellen på håndvægte og dumbbells?
Kort fortalt er der ingen forskel på håndvægte og dumbbells – det er bare to forskellige ord for det samme fantastiske træningsredskab!
Uanset om du søger nogle lette vægte til at tone musklerne eller tunge vægte til styrketræning, kan du finde præcis det, du har brug for. Og med justerbare håndvægte kan du nemt tilpasse din træning efter dine behov.
Top 5 fordele ved at træne med håndvægte/dumbbells
Fleksibilitet: Du kan træne hjemme, i haven eller hvor end du har lyst. Hurtig og nem opsætning.
Kræver kun lidt plads: Perfekte til små rum, da de ikke fylder meget. Træn hvor som helst
Mange muligheder: Mulighed for alsidige øvelser, som kan tilpasses efter dine mål. Træn hele kroppen med de samme vægte.
Kontrol og balance: Håndvægte forbedrer din kropskoordinering og øger din muskelaktivering.
Udvikling: Nogle håndvægte kan gøres tungere ved at putte flere skiver på, så de kan følge dig efterhånden, som du bliver stærkere
Med disse fordele får du det maksimale ud af din styrketræning, mens du styrker både muskler og krop. Gør plads til håndvægte i dit liv og oplev en verden af træningsmuligheder lige ved hånden!
Håndvægte som det ultimative multifunktionsværktøj
Håndvægte er ikke bare til curls og triceps extensions – de er et multifunktionsværktøj, der passer til utallige træningsformer. Du kan bruge dem til:
Funktionelle træningsøvelser som lunges eller squats.
Core-øvelser, hvor du styrker mavemusklerne effektivt.
Balanceøvelser, der forbedrer din kropskontrol og stabilitet.
HIIT (High-Intensity Interval Training), hvis du vil forbrænde flere kalorier på kort tid.
Denne variation sikrer, at du aldrig keder dig med din træning, og samtidig kan du kontinuerligt udfordre kroppen.
Stærk overkrop med håndvægte: Program
6 forskellige typer af håndvægte - og hvad de er gode til
Vupti - en hurtig guide til dig om, hvad de kan bruge de forskellige typer og vægtklasse af håndvægte/dumbbells til.
1. Ankel- og håndledsvægte:
Ankel- og håndledsvægte er perfekte til at give ekstra modstand under gåture, løb eller aerobic. De styrker musklerne i arme og ben og gør din træning mere effektiv – især til udholdenhed.
Fordel: Kan bruges til al slags træning, når du ønsker ekstra modstand. De er bløde og behagelige at have på og meget lette at bruge.
2. Håndvægt-sæt med stang og skiver - justerbare håndvægte:
Et håndvægt-sæt med stang og skiver giver dig fleksibilitet til at justere vægten, så du kan tilpasse træningen, efterhånden som du bliver stærkere i dine muskler. Ideelt til styrketræning, squats, bænkpres og øvelser, hvor du vil øge belastningen gradvist.
Fordel: Kan følge din udvikling. Kan bruges til rigtig mange øvelser.
3. Ybell-håndvægte:
Ybell-håndvægte er alsidige og kan bruges som både håndvægt, kettlebell og medicinbold. De er oplagte til funktionel træning, HIIT og cirkeltræning, hvor du vil variere øvelserne og udfordre hele kroppen.
Fordel: Behagelig ergonomi. Velegnede til både styrke og cardio. Kan erstatte dumbbells og kettlebells i ét.
4. Små håndvægte - under 5 kg:
Små håndvægte under 5 kg er perfekte til aerobic/fitness, let styrketræning, genoptræning eller opvarmning. Brug dem til øvelser for skuldre, arme og overkrop, hvor fokus er på teknik og mange gentagelser frem for tung vægt.
Fordel: Gode til genoptræning. Gode at starte med. Gode til cardio-træning.
5. Hex håndvægte - hexagon håndvægte
Hex håndvægte - hexagon håndvægte - er utroligt stabile og ruller ikke væk, når du lægger dem fra dig. De er ideelle til push-ups, renegade rows eller andre gulvbaserede øvelser, hvor stabilitet er nøglen.
Fordel: Ruller ikke, når du lægger dem fra dig. Alsidige i brug.
6. Neopren håndvægte
Neoprenbelagte håndvægte fås i alle slags vægtklasse og er fælles karakteriseret ved, at de har en skridsikker neopren-belægning, hvilket gør dem utroligt sikre og lette at holde fast i bestemte øvelser. Det gør dem egnet til mange forskellige øvelser og blandt andet genoptræning.
Fordel: Du får et sikkert greb om håndvægten med den skridsikre neopren.
Hvor tunge skal håndvægtene være?
Når du vælger hvor tunge dine håndvægte skal være, er det vigtigt at tænke på hvilke øvelser, du planlægger at udføre.
Start med en vægt, du kan løfte komfortabelt (og kan tage mellem 6-10 gentagelser med), samtidig med at du udfører øvelserne med korrekt teknik.
Øg gradvist vægten, efterhånden som dine muskler tilpasser sig og bliver stærkere. Så kan du fortsat udfordre dig selv og udvikle både styrke og udholdenhed.
Håndvægte er perfekte til at gøre din træning dynamisk, så husk at tilpasse vægten til dine individuelle mål og træningsniveau.
Det vigtigste er, at du kan udføres øvelsen med korrekt teknik, så du forebygger skader, men generelt anbefaler vi således (igen er det afhængigt at øvelsen):
Begynder: 2-8 kg
Let øvet: 8-15 kg
Øvet: 15-30+ kg
Let tilgængelig styrketræning
Slip for besværet med at booke tid i gymmet eller komme hjem med tunge træningsposer og start din hjemmetræning med styrketræning hjemme med håndvægte.
De fylder minimalt og kan nemt gemmes væk i et skab, når de ikke bruges. Desuden tillader de dig at træne når som helst, hvilket passer perfekt ind i en travl hverdag, hvor tid ofte er den største barriere for at få trænet.
Travlt hverdag? 10 minutters træning
De mest populære øvelser med dumbbells/håndvægte
Er du mest interesseret i selv at sætte et styrketræningsprogram sammen, så kommer her nogle af de mest populære og kendte øvelser, som du kan udføre som vægttræning hjemme på gulvet med dine justerbare eller faste håndvægte.
Primær muskelgruppe (sekundære muskelgrupper)
Overkrop
Bænkpres
- bryst (triceps, forreste skuldre)
Skulderpres
- skuldre (Triceps, øvre bryst)
Rows
- Øvre ryg (biceps, bagerste skuldre)
Biceps curls
- biceps (underarme)
Triceps extensions
- Triceps (skulderstabilisering)
Ben
Squat
- Lår (balder, baglår, core)
Lunges
- Lår, balder (Baglår, lægge, core)
Rumænsk dødløft
- Baglår (Balder, lænd, grebsstyrke)
Goblet squat
- Lår (Balder, core, øvre ryg)
Core
Russian twist
- Skrå mavemuskler (lige mavemuskler, hoftebøjere)
Farmers walk
- Grebsstyrke, core (skuldre, underarme, ben)
Side bends
- Skrå mavemuskler (core, lænd)
Optimal lethed med håndvægte
Når du træner med håndvægte, får du ikke kun mulighed for en alsidig workout, men også en træning med høj komfort. Håndvægte er designet til at være brugervenlige, så du kan holde fokus på dine øvelser uden at bekymre dig om udstyret.
Mange håndvægte har ergonomiske greb, der sikrer, at de ligger godt i hånden. Derudover kan de justeres i vægt, så de passer præcis til dit niveau og dine mål. Komforten gør det nemmere for dig at opretholde en jævn træningsrytme, uanset hvor hektisk dagen måtte være.
Effektivt redskab til hurtige resultater
Ønsker du hurtige resultater, kan håndvægte være et fremragende valg. De giver mulighed for målrettet træning af specifikke muskelgrupper, og med den rette teknik kan du opnå synlige forbedringer på kort tid. Kompaktheden og den øgede modstand, håndvægte tilbyder, hjælper dig med at opbygge styrke og muskelmasse hurtigt – og det bedste af det hele: du styrer selv tempoet!
Effektiv opvarmning før styrketræning
Sådan kommer du i gang med effektiv styrketræning derhjemme
Nu har du en masse viden - så er du klar til at komme i gang? Herunder forærer vi dig et hjemmeprogram til styrketræning samt en liste over, hvad du skal bruge for at komme i gang.
Styrketræningsprogram
Det kan være en rigtig god idé at følge et program, når du vil i gang med at styrketræne med dumbbells. Derfor har vi hos SPORT 24 lavet vores egne træningsprogrammer.
Styrkeprogrammet herunder kan du nemt følge derhjemme, når du vil dyrke hjemmetræning med dumbbells.
Program: Træn hele kroppen med håndvægte - full body workout
Det skal/kan du bruge
Du kan sådan set godt "nøjes” med dine nye håndvægte/dumbbells, men hvis du vil have det optimale ud af det, er der andre typer udstyr som også er gode at have:
Sjippetov - til opvarmning og til at få pulsen op mellem øvelserne.
Træningsmåtte - så er gulvøvelserne mere behagelige.
Træningshandsker - forebygger vabler og hård hud
Højttaler - til at høre musik så motivation og tempo holdes oppe
Biver du helt bidt af at styrke kroppen og træne derhjemme, så findes der en masse andet fedt udstyr til styrketræning hos SPORT 24 til at indrette dit helt eget fitnesscenter hjemme på matriklen.
Se alt vores styrketræningsudstyr: Kettlebells, TRX, træningshandsker og træningselastikker.
Køb håndvægte hos SPORT 24 med hurtig levering
Shop løs i vores store udvalg af håndvægte i høj kvalitet. Du kan finde håndvægte til hele familien hos SPORT 24. Husk, at du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du skulle have spørgsmål til vores håndvægte.
Bliv medlem af Klub SPORT 24 og få alle de lækre fordele allerede i dag. Pst, du opsparer point, når du handler, og det er helt gratis at blive medlem.
FAQ - Ofte stillede spørgsmål om SPORT 24
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om håndvægte fra SPORT 24.
Er håndvægte velegnede til begyndere?
Ja, håndvægte er ideelle til begyndere, da de giver mulighed for at starte med let vægt og gradvist øge modstanden, når din muskelstyrke forbedres. Start gerne med håndvægte i størrelsen 2-8 kg - alt efter øvelserne, du planlægger at lave.
Hvad hvis jeg vælger den forkerte vægt?
Det er helt normalt at justere dine håndvægte, efterhånden som du bliver stærkere. Start altid med en vægt, du kan løfte korrekt, uden at gå på kompromis med formen.
Hvordan vedligeholder jeg mine håndvægte?
For at sikre lang holdbarhed skal du tørre dem af efter brug og undgå at lade dem ligge på fugtige overflader. Opbevar dem et tørt sted.
Hvor mange håndvægte har jeg brug for?
Det afhænger af dine mål. For de fleste er et par med justerbare vægte tilstrækkeligt til alsidig træning.
Er der nogen sikkerhedstips ved brug af håndvægte?
Ja, husk altid at varme op før træning, og sørg for at opretholde korrekt teknik og kropsholdning for at reducere risikoen for skader.
Kan jeg bruge håndvægte som del af et HIIT-program?
Absolut! Håndvægte tilføjer ekstra modstand til dine HIIT-øvelser, hvilket øger intensiteten og kalorieforbrændingen.



