Sommerens bedste modetip ligger lige til højrebenet.

En dansk landsholdstrøje.

Med en kommende slutrunde på hjemmebane begynder fodboldfeberen for alvor at boble over det ganske land.

Efter en kedelig periode med lockdown, og en hverdag vendt på hovedet, er det ikke så underligt, at vi glæder os abnormt meget til at kunne samles på stadion eller om storskærmen og nyde den fantastiske atmosfære en slutrunde skaber.

En atmosfære der bliver forstærket, når vi svinger om kap med Dannebrog og sejler op og ned ad åen i den rød-hvide landsholdstrøje.

En trøje der igennem årtier er udkommet i forskellige versioner, men som for første gang nogensinde er udviklet for fansene, af fansene og til fansene.

Bliv klogere på de detaljer der pryder den nye hummel Danmark hjemmebanetrøje herunder.

Lyden af fællesskab

Begrebet ”den 12. mand” får en synlig betydning i den nye udgave af landsholdets spilletrøje.

Hen over brystkassen og på maven ses en grafik, der forestiller lydbølger.

Lydbølgerne stammer fra decibelniveauet under en optagelse fra Parken, hvor 34.610 danske fans i kor synger ”Der er et yndigt land”.

Lydbølgen er også at finde på indersiden af nakken.

Med rank ryg minder lydbølgen os alle om, at sammenhold og fællesskab er det stærkeste våben, vi har – hver en stemme tæller.

Et historisk vingesus

Ikke så overraskende dominerer den røde Dannebrogs-farve hjemmebanetrøjen.

Bemærkelsesværdigt er det derfor at en ældre detalje, hentet helt tilbage fra en af landsholdets mest legendariske spilletrøjer fra 1980’erne, bryder med det røde.

Detaljen omfatter de hvide ærmer, som også var at finde på spilletrøjerne til EM-slutrunden i Frankrig i 1984.

Det var den første EM-slutrunde nogensinde med dansk deltagelse.

Inspiration fra Livgarden

En anden detalje, du bør lægge mærke til og kende baggrunden for, er sølvkanten rundt om forbundslogoet, som er inspireret af Livgardens manchetknapper.

Også de blå detaljer omkring kraven er en reference til de velkendte blå bukser, som Livgarden har på. På indersiden af kraven gemmer sig også en blå detalje, hvorpå der står ”For Danmark”.

En meget symbolsk reference der binder arbejdet som livgarder og dansk landsholdsspiller sammen.

Danmarks Livgarden våger over kongeriget og rejser ud i verden på internationale missioner for Danmark.

Det samme gør landsholdet, når de tager til nær og fjern for at fighte for Danmark.

Flere trøjer

Foruden hjemmebanetrøjen har hummel også lavet en udebanetrøje, en tredjetrøje og målmandstrøje i flere farver.

Udebanetrøjen er helt hvid med røde V-striber fra nakken og ned over skuldrene.

Målmandstrøjen har de samme detaljer som hjemmebanetrøjen, og fås blandt andet i en sort og grå. Her er de blå detaljer ved kraven i stedet for farvet røde.

Uanset hvilken af trøjerne Danmarks drenge trækker i, så bliver de uden tvivl blandt de bedst klædte på banen.

Det samme syn kommer utvivlsomt også til at gælde på lægterne.

Fodboldtrøjen som symbol

For mange er fodboldtrøjen ikke kun en beklædningsgenstand.

Den forener fans og landshold og definerer, hvilket tilhørsforhold vi har.

En landsholdstrøje bliver ikke kun trukket over hovedet til landskampe.

Om det er i sociale sammenhænge med vennerne, på udenlandske ferier eller til en sportsdag med familien, så kan fodboldtrøjen noget særligt.

Den ikke kun viser, at vi er en del af et fællesskab, den giver os også følelsen af at være en del af et fællesskab.

Et fællesskab der rækker langt ud over 90 minutter, og som for mange skaber minder og oplevelser for livet.

I SPORT 24 glæder vi os til EM 2021.

11 stadions i 11 lande lægger græs til de 24 landsholds kampe, der skal afgøre, hvem der skal have en plads i fodboldhistorien.

Fra Baku i øst til Storbritanien i vest; EM2021 kommer til at skabe eufori overalt i Europa.

I SPORT 24 er vi klar til at dele denne eufori, der forhåbentlig kan få os alle til at huske hummels spilletrøje fra EM 2021 mange år ud i fremtiden.

Skal du have fingre i en af Danmarks landsholdstrøjer, så find dem lige HER.

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus