Huer, handsker & caps
115 produkter
Godt udvalg af løbehandsker, løbehuer og løbekasketter
Vejret kan spille en stor rolle, når du løber - både når det er koldt og når solen skinner. Derfor er det vigtigt, at du er klædt optimalt på, så det passer til vejrforholdene. Her på siden finder du et godt udvalg af løbehuer, løbehandsker og løbekasketter i lette og funktionelle materialer, der giver optimal beskyttelse mod henholdsvis kulde og sol. Er du klædt godt på, kan løbetræningen nemlig få din fulde opmærksomhed.
Løbehandsker skal ikke være for kraftige
Når du skal vælge et par nye løbehandsker, er kvaliteten yderst vigtig. Løbehandskerne skal nemlig være lette og fremstillet i et funktionelt materiale, der hurtigt leder sveden væk fra hænderne. Der findes løbehandsker i forskellig tykkelse og jo koldere det er, jo varmere skal du vælge dem. Dog skal de ikke være alt for kraftige, da du nemt kan få en følelse af, at det bliver for varmt for dine hænder. Nogle løbehandsker er vindtætte og passer perfekt til de helt kolde og blæsende vinterdage. Andre er forsynet med et touchscreenkompatibelt materiale på fingrene, der gør det muligt at anvende din smartphone uden at tage løbehandskerne af.
Tynde og fleksible løbehuer
En løbehue skal ligesom løbehandskerne ikke være for kraftig. En tynd løbehue i et let, fleksibelt og åndbart materiale er klart at foretrække. En stor del af din overskydende varme fordamper fra hovedbunden og her er det rigtigt vigtigt, at du selv med løbehuen på, kan komme af med varmen. Derudover er det naturligvis vigtigt at dine ører og pande beskyttes optimalt mod den kolde vind. Derudover er løbehuer i god kvalitet ofte forsynet med effektive refleksdetaljer, der sikrer øget synlighed, når du løber i mørke.
Få frelsende skygge fra en velsiddende løbekasket
På solrige dage kan en velsiddende løbekasket være din redning. Skyggen kan nemlig være yderst tiltrængt i varmen, ligesom du bedre kan slappe af i øjnene og fokusere bedre på træningen uden at blive generet af solens skarpe stråler. Løbekasketter er fremstillet i lette og åndbare materiale, som sørger for god ventilation til hovedet. Mange løbekasketter er desuden forsynet med en smart reguleringsmulighed i nakken, så du er sikret en velsiddende pasform under hele løbeturen.
Godt udvalg og hurtig levering på SPORT24.DK
SPORT 24 tilbyder et godt udvalg af løbehandsker, løbehuer og løbekasketter - altid i topkvalitet. Bestil online på webshoppen nu og modtag din pakke inden for 1-2 hverdage eller besøg din nærmeste SPORT 24 butik. Du har 365 dages returret og bestemmer naturligvis selv, om du vil sende retur til webshoppen eller i bytte i en fysisk butik.