UDSALG på tusindvis af varer | SHOP HER >
Helly Hansen

Helly Hansen

223 produkter

Filtrer
Sortering
Fjern alle
Viser 28 af 223 produkter

Erfaringer til søs førte til internationalt brand

Helly Hansen er grundlagt i Norge i 1877, og har alle dage udviklet højkvalitetsprodukter til outdoorbrug, der er ideelle når naturen kalder, og du rigtigt skal føle dig i live. Gennem knowhow og et arbejde der udsprang fra de mest barske miljøer, lagde Helly Juell Hansen for langt over 100 år siden kimen til de innovative designs, den store norske virksomhed i dag er kendt for. Blandt disse er de første smidige, vandtætte materialer, der har domineret outdoorscenen lige siden.  

Nedslag i Helly Hansens historie

1877: Hvis der var nogen, der kendte til vilkårene og behovene til søs, så var det kaptajn Helly Juell Hansen. Derfor startede han sammen med sin kone Maren Margrethe produktionen af olieskindsjakker, bukser og anden nødvendig beklædning til livet på havet, som var lavet af groft linned dyppet i linolie. Behandlingen sørgede for at holde på varmen og holde vandet ude. På det tidspunkt var Helly Juell Hansen 35 år, og han havde arbejdet til søs, siden han var 15 år.

1878: Helly Hansen vandt en pris til Paris Expo for sin beklædningskollektion, og ægteparret begyndte samme år at eksportere sine varer.

1882: Parret nåede op på hele 10.000 stykker beklædning, så den tidligere kaptajn må have haft styr på, hvad sømændene og andre udendørsarbejdere ville have.

1914: Efter Helly Juell Hansens død overtog sønnen, Levi Helly-Hansen, styringen af virksomheden.

De tre essentielle lag til outdoor ifølge Helly Hansen

Først kom Helox i 1949, som er et let, tyndt og vandtæt materiale, hvilket blev efterfølgeren til de grovere olieskindsjakker. Med en produktion på 30.000 stk. om måneden kan det klart konstateres, at Helox var en ubestridelig succes.

I 1961 kom fleecen til, som lige siden er blevet ændret og udviklet for at nå den absolutte perfektion. Fleecen er ideel under Helox som lag nummer to, da den isolerer, er let og hurtigttørrende.

Det sidste lag i Helly Hansen-trilogien kom til i 1970erne under navnet LIFA. LIFA Stay Dry Technology er et fibermateriale, som er sved- og fugtabsorberende, og det fungerer derfor rigtig godt som det inderste af de tre lag. Derudover kommer det prisvindende og patenterede H2Flow™ temperaturreguleringssystem ligeledes til verden.

Helly Hansen på højt niveau

Helly Hansen er blandt de førende brands inden for beklædning med et højt teknisk niveau til sejlads, ski og arbejdstøj til outdoorbrug. Deres skibeklædning bliver båret af mere end 55.000 professionelle udøvere, har været hjørnestenen på et hav af olympiske landshold samt kan findes på et trecifret antal skisportssteder og bjergguider overalt i verden.

Hos SPORT 24 er vi rigtig glade for at kunne give de gode erfaringer med Helly Hansen videre til dig. Vi håber, at dine oplevelser med Helly Hansen bliver lige så gode og tilfredsstillende, som de har været for Helly Hansens mange kunder gennem de sidste mange år.

 

Se vores udvalg af Helly Hansen jakker,Helly Hansen regntøj, Helly Hansen vinterjakker og Helly Hansen skijakker.