SPORT 24’S - Certificeringer -Responsible wool standard (RWS) (ESG)

Responsible wool standard (RWS)
RWS er en international standard for certificeret uld, der arbejder for mere ansvarlig uldproduktion – med fokus på dyrevelfærd og ansvarlig forvaltning af landbrugsjord. Her får du indblik i, hvad mærkningen betyder, og hvordan den fungerer i praksis.
Kravene i Responsible Wool Standard
Responsible Wool Standard (RWS) stiller krav til, at uldproduktion sker med omtanke for både dyr, mennesker og miljø. Mere specifikt indebærer det:
Dyrevelfærd - RWS kræver, at får behandles ordentligt fra opvækst til slagtning. Kravene bygger på De Fem Friheder for dyrevelfærd.
Sund jord og biodiversitet - Landbruget på certificerede farme skal beskytte jordens sundhed, bevare biodiversitet og tage hensyn til naturlige økosystemer.
Sociale forhold – Der stilles krav til arbejdsforholdene for medarbejdere på farmene – herunder sundhed, sikkerhed og sociale rettigheder.
Uafhængig certificering – Alle led i forsyningskæden kontrolleres af et uafhængigt certificeringsorgan – fra gård til færdigt produkt.
Sporbarhed i kæden - Uld fra certificerede farme kan spores hele vejen fra gård til færdigt produkt.
Troværdig kommunikation - Kun produkter, der lever op til kravene, må mærkes med RWS-logoet.
Inddragelse af eksperter - Standarden er udviklet med input fra eksperter i dyrevelfærd, naturforvaltning, producenter, brands og detailhandlen.

Forbyder RWS mulesing?
Mulesing er en smertefuld metode, hvor man fjerner hud fra fårets bagdel for at forebygge sygdom. Metoden er stærkt kritiseret for at kompromittere dyrevelfærden – og derfor er mulesing forbudt under Responsible Wool Standard (RWS). Certificeringen stiller i stedet krav om, at fårene behandles med respekt og omsorg hele livet med fokus på både fysisk og psykisk trivsel.
Hos SPORT 24 finder du produkter med RWS-certificeret uld – et godt pejlemærke, hvis du ønsker at undgå de mest kritiske praksisser i uldindustrien.

Responsible Wool Standard i produkter
Responsible Wool Standard-certificeringen gælder for produkter, der indeholder uld – fx striktrøjer, huer, halstørklæder, jakker og skiundertøj. Hos SPORT 24 forhandler vi udvalgte varer, som er certificeret i henhold til mærkningen.
Er RWS en garanti for ansvarlighed?
Responsible Wool Standard (RWS) bygger på uafhængig tredjepartsverificering og kontrol af hele forsyningskæden – fra gård til færdigt produkt. Men selvom kravene er omfattende, er RWS ikke en garanti for fuld ansvarlighed. Certificeringen afhænger nemlig i høj grad af den dokumentation, som landmænd og producenter selv indsender – og at de efterlever kravene i praksis.
Derfor spiller tillid stadig en vigtig rolle. For selv med audits og klare standarder kan brud ikke helt udelukkes. RWS er ikke en endegyldig løsning, men det er et stærkt værktøj til at fremme bedre dyrevelfærd, arbejdsforhold og miljøhensyn i uldproduktionen.
Er Responsible Wool Standard bæredygtig?
Selvom Responsible Wool Standard (RWS) stiller strenge krav til dyrevelfærd og landbrugspraksis, dækker certificeringen ikke alle aspekter af bæredygtighed. Den fokuserer særligt på behandlingen af får og ansvarlig arealforvaltning – men siger ikke nødvendigvis noget om klimaaftryk, brug af kemikalier eller sociale forhold i resten af produktionen.
RWS er derfor ikke en garanti for, at hele produktet er bæredygtigt, men et vigtigt pejlemærke for dig, der gerne vil støtte mere ansvarlige forhold i uldindustrien - og træffe et mere oplyst valg.


