Der er stor forskel på det flade, hårde underlag i byjunglen og det ujævne, bløde terræn, som skoven byder på. Du bør derfor stille forskellige krav til dine løbesko, alt efter om de skal bruges på det ene eller andet underlag. Læs med her, og bliv klædt på til at vælge de rette trail løbesko.

En række punkter adskiller trail løbesko fra almindelige løbesko til asfalt. Det er disse elementer, der sikrer, at løbeturen i det ujævne terræn bliver succesfuld.

  • Grov og profileret ydersål giver optimalt greb
  • Lav profil giver dig bedre kontakt med underlaget
  • Tæt og slidstærk overdel sikrer god beskyttelse
  • Tætsiddende pasform sørger for god stabilitet i ujævnt terræn

Læs mere om trailløb, og hvilke fordele du får med trail løb som supplement til din almindelige løbetræning.

Grov og profileret ydersål

Du snører løbeskoene og bevæger dig ud i skovens ujævne terræn. Her venter mudrede, våde, glatte og stenede passager på at udfordre dig.Det betyder, at skoenes greb i underlaget er af afgørende betydning for en god løbeoplevelse. På asfalt er løbeskoenes gummiydersål rigelig til at skabe den nødvendige friktion. 

Der skal mere til i skoven. Derfor er trail løbesko forsynet med en markant grovere og mere profileret ydersål, der virkelig kan tage fat i underlaget. Sålens grove gummiforhøjninger fungerer nærmest som traktordæk, der borer sig ned i underlaget og sikrer et optimalt fodfæste.

For at få mest ud af din træning i skoven er trail løbesko med en grov og profileret ydersål derfor at foretrække.

Lav profil forbedrer kontakten med underlaget

Til forskel fra de mere monotone løbeture på asfalt, kræver trail løb en anden form for balance og føling med underlaget. Når vejen er flad og lige, kan du fokusere din energi på ren fremdrift. I ujævnt skovterræn med løse sten og mudder er sagen en anden. Her spiller balance og stor opmærksomhed på underlaget en større rolle. 

En høj sål giver mulighed for masser af støddæmpning i skoen, men gør den også mere ustabil i ujævnt terræn. Derfor er sålerne på trail løbesko designet med en lav profil, hvilket giver dig markant bedre kontakt med underlaget. Den lavere sål gør det nemmere at korrigere, når du pludselig møder en fordybning, en rod eller andre udfordringer på din vej.

Den lave sål er naturligt nok mindre støddæmpende end sålerne på klassiske løbesko. Det kan lyde som et kompromis, men faktisk er støddæmpning ikke en høj prioritet i trail løbesko. Det skyldes det blødere underlag i skovbunden, som reducerer nødvendigheden af støddæmpningsmateriale i skoen. 

Den bedste balance og kontakt med underlaget for du således med en trail løbesko, hvor sålen har en lav profil.

Slidstærk overdel giver beskyttelse i skoven

Når du løber i skoven,lurer der farer overalt. I Danmark er det heldigvis ikke sultne bjørne eller farlige giftslanger, du skal holde øje med. Derimod kan du have glæde af en sko, der beskytter fødderne mod lavthængende grene, rødder og skarpe sten. 

Overdelen på en trail sko er derfor fremstillet i et kraftigere materiale, end - de typisk meget åbne mesh-overdele - på klassiske løbesko. Det kraftige materiale sikrer både, at overdelen ikke bliver flænset og hjælper samtidig med at holde mudder og småsten ude. Derudover er trail løbesko typisk også forsynet med ekstra slidstærke stafferinger på siderne og i snuden.

Nogle trail løbesko er derudover designet med ekstra beskyttelse i sålen. Når du løber i områder med mange sten, kan en såkaldt stenplade i mellemsålen effektivt skåne og beskytte dine fødder. 

Få optimal stabilitet med en tætsiddende pasform

Som med alle andre typer sportssko er pasformen også vigtig, når det handler om trail løbesko. Pasformen skal helst være forholdsvis tætsiddende, da det er vigtigt, at foden holdes godt på plads i skoen. Er pasformen for løs, risikerer du nemlig at miste for meget kontrol og føling med både sko og underlag. Når terrænet er ujævnt er risikoen for at træde forkert højere end på flad vej. En tætsiddende overdel kan her hjælpe med at skabe den nødvendige stabilitet, så du kommer helskindet igennem løbeturen.

Løber du lange distancer, kan du med fordel vælge en model med en anelse mereplads, da fødderne på lange ture har tendens til at udvide sig lidt.

Find dine næste trail løbesko hos SPORT 24

Hos SPORT 24 finder du altid et stort og spændende udvalg af trail løbesko i alle prisklasserSnør skoene, og brug skoven som en inspirerende legeplads, der indbyder til hårde, sjove og udfordrende løbeture. 


Rigtig god fornøjelse derude!

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus