Anmeldelse af Garmin Vivoactive 6

En stilet og brugervenlig fornøjelse til både hverdagsbrug og træning. Sådan beskriver vores testløber Louise Pernille sin oplevelse af sportsuret fra Garmin.

Anmeldelse af Garmin Vivoactive 6 - topbillede

Kort om Louise Pernille, @louisepernille

44 år, gift og mor til tre drenge på 11, 13 og 15 år med bolig i Nordhavn i København. Jeg er meget løbeglad. Jeg løb mit første marathon for 20 år siden og har netop løbet mit marathon nr. 202. Jeg har desuden løbet tre 100 km løb, to 100 miles løb og fire marathons på et døgn tværs over Sjælland. Jeg cykler som transport til alt og har cyklet cykelløbene Århus-Kbh tre gange, Sjælland Rundt en enkelt gang og også taget turen til hjerternes by, Paris. Sidste år lavede jeg min første Ironman, og de sidste par år har jeg styrketrænet flere gange om ugen. Sport har altid fyldt meget i mit liv og specielt elsker jeg at give min passion for en aktiv hverdag videre til mine børn.

Allerede ved første øjekast af Vivoactive 6, blev jeg glad. Mine tidligere løbeure har alle været nogle store klodser, men dette sportsur har en almindelig ur-størrelse og ligner heller ikke et udpræget sportsur. Noget som jeg personligt sætter pris på, da jeg bogstavelig talt lever med et sportsur om håndleddet.

Da jeg skulle installere uret, blev opturen kun større.

Jeg er ikke ret teknisk anlagt, men uret guidede mig simpelt igennem, og det tog mig under fem minutter at få alt op at køre”.

Vivoactive 6 er med touch screen, og det har jeg heller ikke har prøvet før, men også det var nemt at finde ud af. Tilmed kunne jeg enkelt finde ud af at gøre teksten på skærmen stor nok til, at jeg kan aflæse uret uden briller på. Kæmpe win :)

Så er der selve uret og alle dets funktioner, og her er jeg stadig på en rejse ud i alt, hvad det kan. Det er meget lige til at tracke alt, hvad jeg laver, hvad enten det er løb, cykling, gang, svømning og styrketræning. Den ene dag trackede jeg sågar en saunagus session for at se, hvor mange kalorier, jeg forbrændte der.

Anmeldelse af Garmin Vivoactive 6 - Louise Pernille træning

Det nye for mig ved uret er, at jeg hver morgen får en morgenrapport, hvor der står, hvordan min nat har været, herunder min søvnscore og mit bodybattery.

”Morgenrapporten er jeg blevet helt grebet af, da jeg gerne vil styrke min sundhed endnu mere.”

Efter aftensmad får jeg en dagsrapport på uret, som fortæller mig, hvordan min dag har været motions- og travlhedsmæssigt. Den fortæller også, hvad jeg skal gøre for at restituere bedst muligt og råder mig bl.a. til at notere, hvad der har været godt ved min træning. Det er supermotiverende.

Anmeldelse af Garmin Vivoactive 6 - Louise Pernille stranden

Jeg kan se, at der er et utal af funktioner mere på uret, som jeg glæder mig til at nørde ned i. Uret kan efter min mening bruges både af supergarvede motionister med interesse for de små detaljer i træningen, men også som et helt almindeligt hverdagsur til at tracke og følge din sundhed.

Jeg har som før beskrevet levet med det, siden jeg fik det ind ad døren med posten.

”Jeg elsker bare det ur og alt det, jeg kan bruge det til”.

Find alle løbeure her

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg