Test af ASICS GT-2000 14: Din nye, stabile løbepartner
Læs med, når Kostadina tester den nye ASICS GT-2000 14 og afslører, hvorfor skoen giver både komfort, støtte og løbeglæde på alle distancer.

Mit navn er Kostadina, jeg er 26 år, bor i København, ASICS FrontRunner, uddannet fysioterapeut og en målrettet og passioneret roadrunner der elsker følelsen af frihed, når skoene rammer asfalten uanset om det er en kort morgentur eller en længere træningsblok.
Når jeg både arbejder med kroppen professionelt og presser den på løbeturene, så ved jeg, hvor vigtigt det er med det rigtige udstyr. Skoen skal ikke bare være pæn, den skal være en forlængelse af kroppen, og lige præcis det gør ASICS GT-2000 14 for mig.

Mit første møde med GT-2000 14
Allerede da jeg pakkede skoene ud, blev jeg mødt af et stilrent, sporty design. Farven i denne model er lækker og elegant uden at være kedelig.
På min første 5 km roligtur i skoene mærkede jeg med det samme, hvordan hvert skridt blev blødt, stabilt og ubesværet. Den slags fornemmelse, hvor man lige kigger ned og tænker:
“Okay, dem her bliver hængende”.
Det første jeg lagde mærke til under løbeturen, var den faste støtte omkring hælen og svangen. GT-2000 har ASICS' klassiske stabilitetssystem, som for mig giver en fantastisk ro i hvert skridt, især når jeg bliver træt på de længere ture.
Overdelen former sig lækkert om foden, uden at klemme, og tæerne har god plads til at arbejde, hvilket jeg virkelig sætter pris på som løber.
Mellemsålen føles blød, men responsiv, som at lande på en mini-trampolin, der lige hjælper dig videre i næste skridt, og det er netop det, der gør denne sko så oplagt til daglig træning, mellem-distancer og de længere, seje ture, hvor kroppen har brug for lidt ekstra kærlighed.

Hvornår bruger jeg dem?
Jeg bruger GT-2000 14 både på de rolige løbedage og når jeg bygger kilometer op. Skoens stabilitet gør, at jeg kan holde rytmen, også når benene er ved at give op.
Hvorfor ASICS?
ASICS har en tilgang til løbesko, der matcher mit mindset som løber. De tænker på helheden. Det er ikke bare en flot sko, men det er gennemtænkt teknologi, design og funktionalitet i én pakke. Når man stikker foden i en ASICS-sko, mærker man, at der er tænkt over tingene ligesom med denne GT-2000 14 løbesko.
Mine 3 grunde til at vælge ASICS GT-2000 14
Stabil og støttende
Komfort
Elegant og sporty design
Hvis du er typen, der (ligesom mig) drømmer om stabile løbesko, og har brug for en trofast løbemakker, så er GT-2000 14 bestemt værd at prøve.
Ses derude på vejene! 🏃♀️
Du finder flere anmeldelser og reviews af løbesko hos SPORT 24 her.