Sådan optimerer du din løbetræning med trailløb

Læs med her, og find ud af, hvordan du giver din løbetræning en frisk indsprøjtning med trailløb som supplement til den vanlige løberute

Sådan optimerer du din løbetræning med trailløb

Hvis du vil have det maksimale ud af din løbetræning, er der mange områder, du kan prøve at optimere. For ikke at gøre optimeringen af din løbetræning uoverskuelig vil vi fokusere på ét enkelt område, der giver dig en hel række gode gevinster i din løbetræning – trailløb.

Variér dine løberuter

For at bryde den rutinemæssige løbetræning er det en rigtig god idé at træne på forskellige underlag. Det giver helt automatisk variation i din træning, når du tvinger dig selv til at udforske nye løberuter. Det får dig op på tæerne og skærper dine sanser, når du ikke præcis ved, hvad der venter forude på ruten.

En af de bedste måder at slippe af med fodlænkerne fra de sædvanlige løberuter er ved at investere i et par trail løbesko. Med et par løbesko til trailløb får du således langt flere muligheder for at optimere din vanlige løbetræning med nye, spændende og udfordrende ruter.

Løbetræning i terrænet motiverer og forebygger skader

Med et par trail løbesko, der er designet til små, ujævne skovstier og skiftende terræner, åbner der sig pludselig en helt ny verden af spændende løberuter, som med garanti vil udfordre dig - og samtidig give ny energi og motivation til at forsætte din løbetræning. Udover at give din løbetræning ny næring, vil trailløb i varierende terræner desuden give dig mere styrke i dine ankler og ben.

Når terrænet er ujævnt og uforudsigeligt, bliver dine led, muskler og sener udfordret og trænet i langt højere grad, end når du udelukkende løber på et fast og fladt underlag. Denne ekstra styrke i benene hjælper effektivt med at forebygge skader og er derfor en fantastisk god sidegevinst ved løbetræning i ujævnt terræn. 

Få bedre konditiontil din løbetræning

Intervaltræning er en af de mest effektive måder at forbedre konditionen på og optimere din løbetræning. Når du vælger trailløb og løber i skiftende terræner med masser af bakker, giver det pluspoint i forhold til din konditionstræning.

Bakkerne fungerer nemlig som naturlig intervaltræning, hvor din puls automatisk ryger op og ned, hvilket effektivt påvirker din kondition i positiv retning. At udnytte terrænet bliver således en genial måde at snige intervaltræning ind i din normale løbetræning.

Når du løber i skovens terræn, vil intervallerne nemlig føles sjove, udfordrende og som en helt naturlig del af løbeturen. Brug derfor trailløb til at variere træningen fra de mere monotone løbeture på asfalt og dermed optimere din løbetræning. 

Find roen og træn din koncentrationsevne

Når du dyrker trailløb, kan du roligt droppe uret og det sædvanlige fokus på tid, distance og nye rekorder. Som trailløber handler det i langt højere grad om de gode oplevelser i rolige omgivelser, hvor du kan stresse af og være 100% tilstede i nuet – for det kræver det. 

I naturen er der ro og ingen forstyrrelser fra larmende trafik. Det eneste du hører er fuglefløjt og lyden fra dit eget åndedræt.

Trailløb giver dig en skøn følelse af frihed, som sind og krop kan leve længe på efterfølgende. Faktisk kan du forbedre din koncentrationsevne med denne løbetype, da du konstant skal læse terrænet og være opmærksom på det skiftende underlag.

Det kræver fuldt fokus, at orientere sig og vælge de bedste løsninger, når din løbetræning foregår på dyreveksler og små spor igennem skovbunden.

Optimér din løbetræning allerede i dag

Der er rigtig mange gode grunde til at supplere din normale løbetræning med trailløb. Hvis du gerne vil have smil på læben og pulsen op, gælder det bare om at komme ud og udforske de nærmeste skovområder. Du kan sagtens starte med at løbe i dine almindelige løbesko og i begyndelsen holde dig til de lidt større skovstier.

Bliver du grebet af den legende løbeform, og ønsker du at prøve kræfter med mere udfordrende terræner, anbefaler vi, at du investerer i et par trail løbesko, og læser her om, hvordan du kommer godt i gang med trailløb. 

Denne type løbesko er nemlig forsynet med et grovere mønster i ydersålen, hvilket sikrer et markant bedre greb i ujævne, bløde og fugtige terræner. Derudover er mellemsålen på trail løbesko lavere end på klassiske løbesko. Det giver dig en bedre balance og sikrer samtidig en bedre føling med underlaget.

Har du spørgsmål om, hvordan du bedst optimerer din løbetræning, er du mere end velkommen til at kontakte os i enten SPORT 24 butikkerne eller på kundeservice, hvor vi er klar til at give dig vores allerbedste råd og tips om løbetræning i skoven.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg