Børn og bevægelse - Gæsteindlæg af Julie Bruun

Støt dit barns motoriske udvikling. Julie Bruun giver tips til at få mere bevægelse ind i dit barns hverdag.

Børn og bevægelse - Gæsteindlæg af Julie Bruun

Bevægelse til børn, hvorfor er det så vigtigt og er der noget man skal være særligt opmærksom på?

Bevægelse er med til at udvikle barnet, ikke kun fysisk, men også mentalt og socialt. Vi ved snart godt alle sammen at bevægelse er godt for hjertet, leddene og musklerne. Men især hos børn er det enormt gavnligt for nervesystemet, deres koordinationsevne og motorik. Ligeledes er bevægelse, træning og leg med til at styrke deres selvtillid, nysgerrighed, ansvarsfølelse og kreativitet. I hvert fald hvis det gøres på den rigtige måde. Men vil det sige at det også kan gøres på en forkert måde? Det vil jeg komme ind på her.

Børn er i kontinuerlig udvikling og alle gennemgår de samme udviklingsperioder. Dog er det meget forskelligt fra individ til individ, hvornår disse perioder ligger. Der er specielle tidspunkter i udviklingen, hvor kroppen er særlig modtagelig overfor træningspåvirkning. Det er forskelligt, hvornår barnet er parat til at lære nye bevægelser, men det bør være på dette tidspunkt, man udsætter dem for stimulering. Så barnets motoriske egenskaber styrkes bedst muligt. 

SMÅ BØRN 3-6 ÅRS ALDEREN 

Når børn er små er de som regel meget aktive af natur. De er nysgerrige, de har en stor selvsikkerhed og tilllid til andre. Her er det vigtigt at støtte barnet, vejlede, udforske og give tryghed. Her har de tilegnet sig de fleste grundlæggende bevægemønstre, men mangler dog stadig evnen til at udføre mere komplicerede øvelser og finkoordination. Her kan man gøre bevægelsen til en leg, lave motoriske baner, der udfordrer barnets balance, styrke, kondition og koordination. 

Lad barnet hoppe, stå på ét ben, gå på line, være hurtig, lav eksplosive øvelser, dreje rundt, lave noget med lukkede øjne osv. Jo bedre de her motoriske grundformer indlæres i denne alder, jo nemmere har de ved at lære nye idrætsgrene senere hen. Vores hjerte vokser også i takt med alderen/ kroppen. Et rask børnehjerte tåler sagtens de belastninger det bliver udsat for i leg og idræt. Børn restituerer også hurtigt efter anstrengelse, hvis vi voksne skulle følge med på deres niveau blev vi trætte. Meget trætte.

Undgå dog, at barnet skal løfte noget tungt.

DE FØRSTE ÅR AF SKOLETIDEN 

I skolealderen begynder de at sammenligne sigmere med andre, og de er optaget af, om de nu lykkedes med det de er i gang med. Her er det vigtigt med anerkendelse og støtte. De skal lære at noget lykkes, andet gør ikke – og det er også okay. 

Her kan man arbejde med koncentrationen og udholdenheden til at afslutte deres opgaver, så de får en god oplevelse. Her begynder barnet at få en bedre motorisk styring, bedre balance og mere velkoordinerede bevægelser. Derfor er dette en god alder til at dyrke en idræt, der kræver præcision og lidt mere vanskelige bevægemønstre. Da de stadig ikke er i puberteten, har de fleste en let krop – hvorfor sådan noget som gymnastik er nemmere her, end når man både er yngre og ældre. 

Man kalder denne alder for en motorisk guldalder. Det er vigtigt, at børn her udfordres og stimuleres med ny motorisk læring, som balance, rytme, reaktion, bevægelsespræcision, orientering i rum, smidighed, tilpasset kraftindsats, øje-hånd og øje-fod koordination. 

Det er også godt at bruge forskellige miljøer: gymnastiksal, skov, vand, sne, haven. Et eksempel kunne igen være motoriske baner, hvor der stadig er leg og lyst ind over, boldspil eller små konkurrencer. Så længe der ikke fokuseres for meget på præstationen og forventningspres. Ikke for hård og ensformig træning, ingen tvang og ingen favorisering af børn. Undgå at gøre børn nervøse, give dem frygt og angst for en slags bevægelse eller idrætsgren. Husk det sociale og sjove i det og husk at opmuntre dem. 

PUBERTETEN

Nu begynder kroppen at ændre sig, og det kræver noget tilvænning. Hele denne her tillid, selvstændighed, initiativet og arbejdsevne, der er med fra barndommen, skal nu tilpasses den nye krop og situation. 

Identitetsforvirring og usikkerhed begynder at fylde. Det er både sværere at bevæge sig med sin nye, tunge krop. Men den nye krop gør også, at man slår sig mere, når man falder, hvilket kan give modvilje og ængstelse. 

Her vil der måske være mere fremgang i idrætsgrene, hvor styrke og udholdenhed er centralt, frem for de idrætsgrene, hvor præcision og velkoordinerede bevægelser er et krav. Tilpasning af tidligere lærte bevægelser til den nye krop bør være centralt her. 

Især drengenes muskelstyrke stiger nemlig i puberteten. Den aerobe kapacitet (konditionen) stiger i barneårerne hos begge køn. Faktisk når pigers maksimale iltoptagelse sine højeste værdier i 14-16 års alderen. Herefter falder den nærmest lineært med alderen. Ved mænd når den sit højeste ved 25 års alderen og herefter falder den. Udholdenhedstræning er derfor en god ide i denne alder. 

Anaerobe belastninger (tung styrketræning) bør man kun anvende i meget begrænset omfang før puberteten er ovre. Det kan både fratage lysten til at træne, når børn presses meget, men det kan også øge tykkelsen på hjertets vægge, så det indre volumen ikke vokser og der pumpes derved mindre blod ud i kroppen, så konditionen svækkes. 

SJOV, LEG OG GLÆDE 

Bevægelse bør klart være en stor del af børns hverdag. Det udvikler barnet fysisk og styrker kroppen. Men mindst lige så vigtigt er det for barnets energi, selvtillid og nysgerrighed. 

  • Gør bevægelse til en leg. Lav forhindringsbaner, skattejagt, fysiske lege der kræver løb, hop mm. 

  • Gør det sjovt for barnet og vær endelig selv med til de her lege. 

  • Gør bevægelse til en god oplevelse, så de har lyst til at bevæge sig igen. 

Tilpas niveauet, så de udfordres, men hold det stadig så nemt at de får en god oplevelse og dermed øget selvtillid. 

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg

Shop til gode priser