Mød Julie Alstrup som hadede at løbe i begyndelsen, men som nu slet ikke kan undvære løbeturene
2023-06-27T08:21:57.347Z
2023-06-27T08:21:57.347Z
Lidt om Julie Alstrup…
Hadede egentlig at løbe (i begyndelsen)
Er indædt slikelsker – kan faktisk finde på at tage en bid af et stykke slik og lægge det fint tilbage i skålen igen, såfremt det ikke lever op til de trænede smagsløgs standarder
Elsker at bage – faktisk så meget, at naboerne næsten forventer at kunne banke på døren og hente bagværk hos hende
Har vundet DM i rengøring – ja DM i rengøring (til DM i håndbold – Julies hold tabte i øvrigt alle håndboldkampene…)
Er du efterhånden også lidt spændt på at finde ud af, hvordan hulen Julie er blevet valgt til månedens #DyrkGlæden ambassadør…?
Det skal du også være – og du skal være endnu mere spændt på at følge hende på vores Instagram @sport24dk i februar måned.
Udover at være skøn og med det mest smittende smil, så er hun faktisk – i vores øjne - ét af de sejeste og mest positivt indstillede motionsmennesker – lige netop det, som vores #DyrkGlæden ambassadører skal være støbt af: En god balance mellem et positivt mindset, og masser af gå-på mod.
Som Julie selv udtrykker det, så handler det om at finde en god balance her i livet og dyrke alle de ting, som gør en glad. Ellers risikerer man bare at køre sur i det.
Nok er Julie smaskhamrende forelsket i løb den dag i dag, men sådan har det ikke altid været – som du nok kunne læse på den lettere elegante indflyvning til månedens ambassadør.
Jeg plejede at hade at løbe – lige indtil 2014, hvor jeg var til mit første kvindeløb. Her skulle jeg faktisk oprindeligt gå 5 kilometer, men jeg endte med at løbe de sidste 2 – endda hurtigere end jeg troede, jeg kunne. Jeg var megastolt bagefter.
Uanset, om du ligefrem hader at løbe – ligesom Julie engang gjorde – eller om du sommetider – ligesom alle andre dødelige – blot synes sofaen frister mere, så har vi gode nyheder til dig! .... (Trommehvirvel, tak!) ….
Ja, det er helt rigtigt læst. I hele februar måned vil Julie altså dele ud af hendes positive og gode ”go get it”-guldkorn på vores Instagram-profil @sport24dk, hvor hun deler ud af sine allerbedste tips til, hvordan du bedst kommer ud af den onde sofa-spiral og ind i en god løberytme.
Hvis du altså vil forblive topmotiveret, så er det altså ind og følge med på vores Instagram i februar måned. Følg med HER.
Kan du heller ikke vente…? Så får du her en lille smagsprøve på, hvad Julie ellers kan finde på, at byde på…:
Julie: ”At acceptere at alle skal starte et sted og nyde rolig fremgang. Find ud af, hvad der giver dig energi og hvad du synes er sjovt. Lav nogle aftaler med venner eller familie – det er både sjovere og nemmere at komme afsted, når der står en og venter på dig.”
Julie: ”På de dage, hvor løbetræningen ikke spiller, forsøger jeg at acceptere det og få den bedst mulige tur ud af det – så hvis kroppen ikke er til intervaller, så løber jeg en anden tur – i stedet for bare at presse på og køre sur i det. Det er min måde at holde glæden og motivationen oppe.”
Julie: ”Jeg forsøger altid at lokke mig selv afsted ved at sige: ”bare ud omkring stadion, så er det fint” – så er der ikke noget forventningspres til mig om, at jeg skal løbe et bestemt antal kilometer, men blot det, der føles godt. Som regel ender jeg med at løbe meget længere end til stadion.”
Følg med HER.
Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret
Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg