6 nemme snørebåndsguides
Læs med når vi giver dig 6 enkle og effektive snørebåndsguides tilpasset til lige netop dine fusser – vi lover, at dine fødder vil takke dig!
2024-05-15T07:37:22.363Z
2024-05-15T07:37:22.363Z

Vi kender det alle sammen - det kan være svært at finde den perfekte sko, som sidder ordentlig hele vejen rundt. Når det kommer til ens fodtøj, kan pasformen være afgørende for komforten. Hvordan du binder dine snørebånd, kan faktisk have stor indflydelse på, hvordan skoene sidder på dine fødder.
Brede fødder, smalle fødder, høj vrist? Se med her.
Brede fødder
Ved at springe et par huller over, tillader du skoene at udvide sig og skaber dermed mere plads i både forfoden og midterstykket.
Smalle fødder
Denne teknik sikrer et bedre spænd rundt om midterstykket, så skoene låser sig bedre fast omkring forfoden. Slut med fødder, der rutscher rundt i skoene. Perfekt til dig med smalle fødder!
Høj vrist
Spring hullerne over ved vristen og få frigivet mere plads. Denne teknik sikrer dig bedre komfort omkring vristen.
Hællås
Denne simple teknik gør det nemmere at stramme til omkring hælen, men uden at gøre skoen stram. Helt perfekt til løbeskoene eller sportsgrene med hurtige retningsskift, som håndbold, padel, badminton eller andet. Denne teknik kan også bruges af løberen, som ønsker at låse sine løbesko bedre fast omkring hælen, for at undgå at hælen glider for meget rundt.
Sorte tånegle og ømme tæer
Døjer du med sorte tånegle og ømme tæer? Med denne teknik løfter du skoens tåkappe, skaber mere plads og du reducerer dermed trykket på storetåneglen og tæerne.
Sko for stramme
Med denne teknik mindsker du trykket over forfoden og trykket vil føles mildere og mere jævnt fordelt.
Kender du en, som ville kunne få glæde af en eller flere af disse guides? Del dem gerne, så flere kan opleve bedre komfort i deres løbesko, håndboldsko, padelsko eller sneakers!