Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Flyverdragter

(13 produkter)

/ 30 / Alle

(13 produkter)

/ 30 / Alle
Vi har modtaget din besked, mange tak!
Der skete en fejl, beklager. Prøv igen senere.

Flyverdragter til børn

En flyverdragt er en vigtig del af dit barns påklædning fra efterår til forår - og med den rigtige model sikrer du, at dit barn kan holde sig tør og varm hele dagen. Den rigtige flyvedragt giver dit barn en optimal følelse af komfort på den udendørs legeplads - så dit barn vil føle, at en dag i børnehaven bliver en leg…


Vælg den rigtige flyverdragt til dit barn

Når du skal købe en flyverdragt, er der nogle ting, der er særligt vigtige at forholde sig til for at være sikker på, at dragten kan holde til dagens strabadser og holde dit barn komfortabelt - hele dagen. Ud over at dragten skal være varmt isoleret, er det en god idé at vælge en flyverdragt som er:

  • Slidstærk - det er vigtigt at vælge en model, som er slidstærk, da børn typisk suser op og ned ad rutsjebaner, spiller bold, leger i sandkassen og mange andre fysiske aktiviteter. De fleste flyverdragter er derfor også ekstra forstærket på de mest udsatte steder, hvor der er særlig risiko for slitage - såsom knæ, ærmer og bagdel.

    Udover at flyverdragten bør være fremstillet i et meget slidstærkt materiale, bør lynlåsene også være af en særlig god kvalitet, samt lette at håndtere - da lynlåsene på barnets flyverdragt ofte bliver anvendt mange gange om dagen. Derudover er det en fordel, hvis lynlåsene er vandtætte eller forsynet med en beskyttelsesflap, der kan holde vandet ude.

  • Vandtæt - noget af det vigtigste, når du skal vælge en god flyverdragt er, at den er i stand til at kunne holde vand og sne ude. Dette gælder især ved syningerne, hvor det er vigtigt, at de er helt tætnede. De bedste flyverdragter bliver lavet med tapede syninger for at imødekomme netop dét problem. Derudover skal flyverdragtens materiale også være i en vandtæt kvalitet og gerne kunne modstå et vandsøjletryk på omkring 5.000 mm eller mere. På den måde sikrer du, at dit barn holdes tør - selv efter flere timers leg i sneen.

  • Åndbar - lige så vigtig en god vandtæthed er - lige så vigtigt er det at vælge en flyverdragt med god åndbarhed. En høj åndbarhed hjælper nemlig dit barn til nemt og problemfrit at komme af med overskudsvarmen og derved undgå at føle sig klam eller overophedet. Hvis barnet har det meget varmt i flyverdragten og bliver våde af sved på en kold vinterdag, kan du risikere at dit barn har det meget varmt i begyndelsen af dagen, men ender med at fryse gevaldigt til sidst. Derfor skal du vælge en model med en god åndbarhed, så du undgår at dit barn bliver kold og klam efter aktivitet.

    Åndbarhed måles i antal gram vand, der kan slippe gennem en kvadratmeter stof på 24 timer. Jo højere tallet for åndbarheden er, desto bedre er flyverdragten.

Køb flyverdragten i den rigtige størrelse

Det kan være vanskeligt at vide, hvilken størrelse, du skal købe dit barns dragt i. En tommelfingerregel siger dog, at dragten skal være lige så lang, som barnet er højt. På den måde får barnet god bevægelsesfrihed til leg og fysisk aktivitet, uden at blive hæmmet af dragten.


Sikkerheden skal være i top

For at være sikker på, at dit barn ikke kommer til skade eller sidder fast på legepladsen, er det super vigtigt, at flyverdragten ikke har løse snore eller stropper, som potentielt kan forårsage stor skade - det gælder især omkring hovedregionen. Eventuelle aftagelige dele skal desuden være fremstillet på en måde, så de falder af, hvis de skulle sidde fast i noget, når barnet f.eks. er på vej ned ad rutsjebanen.

En anden vigtig sikkerhedsfaktor, som er værd at kigge efter, når du skal vælge flyverdragt er, at den har synlige reflekser. Vinteren er en mørk tid og effektive reflekser kan redde liv i trafikken. Derfor er korrekt placeret reflekser på dragten et absolut must. Allerbedst er det, hvis dragten har 360° refleksivitet.


Vedligeholdelse af flyverdragten

Når du skal vaske en flyverdragt, er det vigtigt at vende vrangen udad på den, da dragten kan være overfladebehandlet med en ekstra vandafvisende belægning. Ved at vende vrangen udad undgår du nemlig at ydersiden af dragten slides mod vasketromlen, og derved ødelægger den vandafvisende overflade. Derudover skal du helt undlade at bruge skyllemiddel, da det er yderst ødelæggende for særligt åndbarheden.

Undgå også så vidt muligt at tørre tumble flyverdragten, da det giver unødig stor slitage. Herudover tåler dragter med membraner ikke høj varme, da membranen risikerer at krakelerer og derved miste sin vandtæthed. Husk altid at læse vaskeanvisningen før du smider flyverdragten i tørretumbleren eller tørreskabet, da det ikke er alle modeller, der kan holde til det.


Stort udvalg af kvalitets flyverdragter

Hos SPORT 24 finder du et stort udvalg af gode og smarte flyverdragter i suveræn kvalitet til børn. En flyverdragt er et særledes uundværlig overtøj til dit barn i de kolde måneder fra efterår til forår. Her på siden finder du altid gode kvalitets flyverdragter til børn, som er med til at sikre, at dit barn kan holde sig tør og komfortabel igennem hele dagen i børnehaven.

Hjemmesiden bruger cookies

Hjemmesiden bruger Cookies.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. De er helt uskadelige og standard på de fleste webshops i dag.
Cookies på denne hjemmeside anvendes primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik venligst på Læs mere om Cookies.