Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Skøjter

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

Vi har modtaget din besked, mange tak!
Der skete en fejl, beklager. Prøv igen senere.

Giv den gas på isen med egne skøjter

Skøjteløb er en super udfordrende og sjov motionsform, som alle kan være med til. Skøjteløbet kan udøves i eget tempo, hvad enten du er til en stille og rolig tur på isen eller gerne vil suse af sted og lave kunster. Så uanset om du skal bruge et par ishockeyskøjter eller et par almindelig kunstløberskøjter, kan du altid finde et par gode skøjter her hos SPORT 24 - som passer til ethvert formål. Så slip for sure udlejningsmodeller og giv den maksimal gas på isen sammen med vennerne.


Kunstskøjter eller ishockeyskøjter

Når du skal købe et par nye skøjter, er det vigtigt at holde sig for øje, hvad de skal bruges til. Der er nemlig stor forskel på, om du skal bruge dine skøjter til kunstskøjteløb, eller om du skal bruge dem til ishockey - da de forskellige aktiviteter stiller vidt forskellige krav til skøjternes udformning og egenskaber.


Kunstskøjter

Den klassiske kunstskøjte er kendetegnet ved, at den er lavet i læder og udformet med en stiv hælkappe samt en tætsiddende pasform, der er med til at sikre dig et stabilt skøjteløb. Kunstskøjten er endvidere forsynet med en lang klinge med takker for enden, som kan bruges i forbindelse med afsæt ved spring.

Der findes dog også mere moderne udgaver, der enten er lavet i plastik eller kunststof, som er med til at give en kraftigere skal. Dette medvirker til en bedre støtte af din fod i forhold til den klassiske isskøjte.

Det er dog vigtigt at påpege, at en kunstskøjte ikke er egnede til at spille ishockey. Dette skyldes blandt andet, at en kunstskøjte ikke i samme grad tåler de mange slag som ishockeyskøjten ofte udsættes for - hvilket også betyder, at de heller ikke yder en optimal beskyttelse af dine fødder.

OBS: Vær opmærksom på at denne type skøjter ikke er tilladt på alle skøjtebaner, da klingerne med takker kan give nogle grimme huller i isen. Det gælder især på de kunstige udendørs skøjtebaner.


Ishockeyskøjter

I forhold til den klassiske kunstskøjte har ishockeyskøjten en hård skal og en indvendig polstring, som er med til at gøre den mere komfortabelt at have på - til trods for den hårde udvendige skal. Støvlen er endvidere stiv og udformet således, at den giver en rigtig god støtte til både din ankel og fod. Klingen er desuden buet og er uden takker, hvilket gør den hurtig og let at manøvrere med.

Ishockeyskøjten har typisk også en udtagelig indvendig støvle, som gør det nemmere for dig at tørre og lufte den. Ishockeyskøjter er som regel også mere komfortable at have på over længere tid, set i forhold til kunstskøjten.

Børn vokser som regel i ryk og kan derfor på kort tid meget nemt vokse ud af et par helt nye skøjter. Derfor er nogle af modellerne også designet på en måde, der giver dig mulighed for at udvide dem i længden. Snuden på støvlen kan på disse modeller nemt trækkes ud og klikkes fast. Ofte dækker de regulerbare modeller hele 4 forskellige skostørrelser. Selvom skøjterne er justerbare, giver det dog typisk ingen kvalitetsmæssig forringelse - og derfor er de typisk helt på højde med de almindelige modeller. En justerbar skøjte kan derfor være et godt valg, hvis du ønsker, at dit barn også skal kunne passe dem til næste år.


Valg af skøjter som nybegynder

Hvis du er nybegynder og gerne vil købe et par gode skøjter, der "bare" lejlighedsvist skal bruges "for sjov" til et par gode oplevelser på isen - så vil det typisk være en fordel for dig at vælge et par ishockeyskøjter, uanset om du er voksen eller barn. En ishockeyskøjte giver nemlig ofte en bedre støtte til dine fødder og er desuden ofte mere behagelige at have på, i forhold til et par klassiske kunstskøjter. Som nybegynder er et par gode ishockeyskøjter derfor ofte at foretrække. Dette dog selvfølgelig under den forudsætning, at du ønsker at skøjte "for sjov" og ikke har behov for at bruge dem til at fornemme piruetter eller andre krævende former for kunstskøjteløb.


Køb den rigtige størrelse

Når du skal købe et par skøjter, er det vigtigt, at du ikke køber dem for store i størrelsen. For at være helt sikker på størrelsen kan du vælge at prøve dem med dét par strømper, som du har tænkt dig at have på, når du er på isen. Det er vigtigt, at skøjterne er tætsiddende, uden at de dog bliver for stramme. Når spænderne og snørebåndene er løsnet og fodens skubbes helt frem, skal der som tommelfingerregel lige akkurat være plads til en finger bag hælen.


Skøjteløb styrker dine muskler og din balanceevne

Udover at skøjteløb er en sjov og udfordrende motionsform, er der også mange fysiske fordele ved legen på isen. Skøjteløb er blandt andet med til at styrke din muskulatur i kroppen, herunder især dine lår-, sæde- og rygmuskler. Ved at bruge disse muskelgrupper i din krop øger du mærkbart forbrændingen - særligt hvis din puls holdes på omkring 65-85% af din makspuls. Derudover styrker skøjteløbet også din balanceevne, da morskaben på isen er god stimulans for dine nerveimpulser.


Find dine nye skøjter hos SPORT 24

Så uanset om du er en erfaren skøjteløber eller nybegynder, kan du altid finde et par gode skøjter lige her hos SPORT 24. Her finder du nemlig et fint udvalg af både kunstskøjter til elegant skøjteløb med flotte piruetter, samt ishockeyskøjter til det hårde spil og hygge med vennerne. Så spænd skøjterne på dine fødder - så du er klar til at skøjte afsted på både de indendørs og udendørs skøjtebaner. God fornøjelse på isen!

Hjemmesiden bruger cookies

Hjemmesiden bruger Cookies.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. De er helt uskadelige og standard på de fleste webshops i dag.
Cookies på denne hjemmeside anvendes primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik venligst på Læs mere om Cookies.