Din indkøbskurv

Total: 0,00 DKK

Liggeunderlag

(1 produkter)

/ 30

(1 produkter)

/ 30
Vi har modtaget din besked, mange tak!
Der skete en fejl, beklager. Prøv igen senere.

Sov godt med et liggeunderlag i god kvalitet

Et liggeunderlag i god kvalitet er uundværligt, når du er på tur og skal overnatte ude - uanset om du sover i telt, bivuak eller under åben himmel. En god nats søvn er altid vigtig, men i særlig høj grad, når du er udendørs hele dagen og fysisk aktiv. Kroppen har nemlig brug for hvile og afslapning efter en strabadserende dag - noget som en god nats søvn typisk vil opfylde.


Et liggeunderlag skal isolere mod kulden

For at sove godt, er det vigtigt, at du ikke ligger og fryser. Det vil nemlig betyde, at kroppen bliver drænet for energi i forsøget på at holde dig varm. Altså det stik modsatte af hvad natten gerne skulle bringe. Derfor er liggeunderlagets vigtigste opgave at isolere mod kulden fra jorden. Din sovepose hjælper selvfølgelig med at holde dig varm, men den isolerer ikke nok nedefra, da du trykker fyldet i soveposen fladt med din vægt.


Find balancen mellem vægt og komfort

Udover at beskytte dig mod kulden fra jorden, skal dit liggeunderlag også være blødt og komfortabelt at ligge på. Det er både behageligt og kan samtidig være med til at beskytte dig mod små sten og ujævnheder på din soveplads. Liggeunderlag fremstilles i mange forskellige tykkelser alt efter hvilken komfort, du er ude efter. Ofte vil tykkelsen og vægten hænge sammen - så jo tykkere underlaget er, jo mere vejer det også. Derfor kan det være en god idé at overveje dit behov for komfort i forhold til, hvor tung en oppakning du vil gå med. En lav vægt er selvfølgelig fristende, men ofte kan et lidt tungere og mere komfortabelt liggeunderlag være det rette valg i sidste ende.


Selvoppustelige liggeunderlag

Selvoppustelige liggeunderlag er blevet fantastisk populære, da de tilbyder en fremragende komfort og er nemme at medbringe. De fungerer som en smart mellemting mellem de klassisk løsninger - skumunderlaget og luftmadrassen. De to løsninger er klare modsætninger til hinanden, da skumunderlaget er super let og isolerer godt, mens luftmadrassen er tung og ikke isolerer særligt godt. Derimod er luftmadrassen meget komfortabel, mens skumunderlaget ikke tilbyder nogen særlig liggekomfort. Som alternativ til de to løsninger finder du altså det selvoppustelige liggeunderlag, som er:

  • Let
  • Komfortabelt
  • Isolerende
  • Kompakt pakket

Et selvoppusteligt liggeunderlag kan typisk komprimeres og opbevares i en medfølgende pose. På den måde fylder det minimalt, og bliver derved nemmere at rejse med.


Liggeunderlag til alle formål hos SPORT 24

Hos SPORT 24 finder du altid et varieret udvalg af liggeunderlag i god kvalitet. Så uanset om du skal på weekendtur, camping, vandretur i fjeldet, festival eller spejderlejr, er der helt sikkert et liggeunderlag, der passer til dine behov. Se udvalget i din nærmeste SPORT 24 butik eller køb online her på webshoppen - og mærk glæden ved høj kvalitet.

Hjemmesiden bruger cookies

Hjemmesiden bruger Cookies.
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. De er helt uskadelige og standard på de fleste webshops i dag.
Cookies på denne hjemmeside anvendes primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om cookies, og hvordan du sletter dem, klik venligst på Læs mere om Cookies.