Klæd dit barn på til efteråret

Efterårs- og vintermånederne kan være en svær årstid som forældre, for hvor meget tøj skal barnet have på, hvilken slags tøj og hvad med fodtøjet?

Der er mange spørgsmål at tage stilling til, så vi forsøger at guide dig til, hvordan du klæder dit barn bedst på til den kølige, regnfulde og blæsende sæson.

Nederst på siden finder du desuden en tjekliste til, hvilket tøj du kan pakke i tasken til vuggestuen eller børnehaven.   

Vigtigt når du vælger regntøj

Når du skal vælge regntøj til dit barn (uanset alder) anbefaler vi at gå efter regntøj med et vandsøjletryk på mellem 5.000 og 10.000 mm.

Derudover skal du være obs på, om der er tapede sømme, som forhindrer vandet i at trænge ind ved syningerne.

Vælg også gerne et sæt med elastik eller velcro ved hænder og fødder, så regntøjet sidder tæt til kroppen.   

Kig også gerne på tøjets åndbarhed (måles i g/m2), som giver dit barn mulighed for at komme af med varmen. Jo højere tallet er, jo bedre åndbarhed er der i regntøjet.

Vil du vide mere om vandsøjletryk, kan du læse om det i vores blogindlæg lige HER.

Gode råd om termotøj

Termotøj skal kunne holde til ture på legepladsen eller til udeleg i børnehaven/vuggestuen.

Vælg derfor termotøj med slidstærke områder bagpå og ved knæene, så du undgår huller allerede efter første brug. 

Elastik eller ribkant ved ærmer og bukseben er også praktisk, da det hjælper til at holde kulden ude.

Vask kun termotøjet når det er strengt nødvendigt og vask gerne ved skånevask. Mudder kan ofte tørres af, når det er tørt.

Tjekliste til dit barns efterårsgarderobe i vuggestue / børnehave

Som forældre er det altid svært at vide, hvor meget tøj dit vuggestue- eller børnehavebarn har brug for til de kolde og regnvåde måneder.

Derfor har vi her lavet en tjekliste, som du kan tage udgangspunkt i, når du pakker tasken til en dag med masser af udeleg.

Inden du køber gummistøvler til dit barn

Vælg gerne en gummistøvle med en grov ydersål, som sikrer dit barn et godt fodfæste på legepladsen, i skoven eller på stierne.

Derudover er pasformen vigtig. Undgå at støvlen strammer omkring anklen, men barnets fod må heller ikke svuppe rundt i gummistøvlen. Skaftet må ikke gå for højt op på benet, da barnets bevægelsesfrihed så kan blive hæmmet.

Indersålen skal kunne tages ud, så du kan tørre støvlen ordentligt, hvis du har behov for det.

Når det bliver køligere kan en gummistøvle med foer, også kaldet en termostøvle, måske være god for dit barn. Termostøvlerne er lune og selvfølgelig også helt vandtætte.

SHOP OGSÅ

Brug for hjælp?

Hvis du er i tvivl om vandsøjletryk, materialer eller andet, så kan du altid kontakte vores kundeservice, som sidder klar til at hjælpe dig:

Mail: kundeservice@sport24.dk

Telefon: 30213850