Hestra - kvalitetshandsker og -luffer

Hestra har siden 1926 lavet handsker. Først til skovhuggere, senere til skiløbere, og i dag har Hestra en handske til enhver tænkelig aktivitet. De ved efterhånden, hvad dine hænder har brug for. 

Se SPORT 24's udvalg af Hestra handsker og luffer.

En landmand laver handsker til skovhuggere og skiløbere

Hestra bliver grundlagt af den svenske landmand Martin Magnusson i 1936 i Småland i Sverige.  Han starter med at lave holdbare læderhandsker til skovhuggere. Året efter bliver et skiområde etableret tæt på Småland med slalomløjper. Martin Magnusson får øjnene op for de mange skiløbere, som har brug for handsker, der holder deres hænder varme og beskyttet.

Se SPORT 24's udvalg af Hestra skihandsker og skiluffer.

De professionelle elsker Hestra

Skiløber Anja Pärson holder fast i skistavene med sine Hestra-handsker. Hun er den første skiløber, som er blevet verdensmester i alle fem forskellige skidiscipliner. Også danske Annika Langvad har Hestra-handskerne på, når hun konkurrerer på sin mountainbike, ligesom den professionelle skiløber Seth Morrison. Hestra udvikler sine nye produkter i tæt samarbejde med de professionelle og ved, hvad de har brug for.

Det svenske og norske landshold pakkes ind af Hestra

1950: Sortimentet udvides til femfingerhandsken til slalomløbere.1963: Anden generation, Lars-Olof og Göte Magnusson, overtager forretningen fra deres far.

1974: Ingemar Stenmark vinder sin første World cup i Italien med et par Hestra-handsker på. Han bliver efterfølgende verdens nummer et.

1975: Hestra indgår samarbejde med det svenske nationale skihold. Samarbejdet er stadig intakt.

1981: Hestra starter samarbejde med det norske landshold. Også det samarbejde eksisterer stadig.

1991: Lars-Olofs to sønner, Svante og Claes, overtager Hestra efter at have tilbragt en del år på sidelinjen. 

2010: Produktionen udvides til bjergbestigning i samarbejde med den schweiziske bjergbestiger Stéphane Schaffter. 

Hestra er håndlavet i familievirksomhed gennem fire generationer

  • Søn af grundlægger Martin Magnusson, Lars-Olof, lavede sit første par handsker som 16-årige og er stadig aktiv i virksomheden i dag.      

  • Hestra er en familievirksomhed med stort F. Svante og Claes har hver to sønner, som alle arbejder i Hestra i dag.

  • Hestras mest kendte handsker, Army Leather Heli Ski, kommer på markedet i 1998. Handskerne er særligt gode til skiløbere, som foretrækker at stå på ski i puddersne.   

  • I dag kan Hestras handsker købes i over 20 lande.

  • I løbet af 2011 forventer Hestra at lave to millioner par handsker til både cykling, bjergbestigning, vand- og skisport.

  • Mange af Hestras modeller er håndlavede.

Hos SPORT 24 er vi stolte over at kunne tilbyde dig, fantastiske svensk producerede kvalitetsvarer fra Hestra.

Altid gode priser, hurtig levering og 365 dages fuld returret

Hos SPORT 24 har vi noget for hele familien. Se vores store udvalg

Shop til gode priser