Hvis nedtællingen til vinterens skiferie er begyndt, så anbefaler vi en omgang "bliv klar til skiferien"-træning med Julie Bruun. Måske har du allerede gennemført træninger med øvelserne fra sidste uge, hvis ikke så spring bare på her og suppler med lunges og squats fra sidste uge.

Vi fortsætter med at gøre benene - og resten af kroppen - klar til skiferien! Denne gang skal du have fat i en stol, hen til sofaen eller noget i tilsvarende højde som du kan bruge til de 5 øvelser Julie tager dig igennem her. Sæt i gang!

Øvelse 1

Step op: hav fronten mod stolen og træd op og stå på stolen. Kom ned igen. Så højt tempo som muligt, sørg for at komme helt op og strække benene hver gang. Skift ben, evt. hver gang. Så man får lige meget træning på begge ben. Denne her øvelse sætter pulsen på prøvelse og så træner den især vores forside af lår.

Fokus: Strakt ben

Øvelse 2

Træd op stadig med front til stolen, men i stedet for at komme op og stå på stolen med begge ben, træder man kun op med det ene. Det andet holdes bøjet og knæet trækkes så højt op som muligt. Gentag på det samme ben, så man træder tilbage i en lunge på gulvet (med det ene ben på stolen) og derefter trækker man det bagerste ben op. Fortsæt til man ikke kan mere på dette ben. Skift så ben. Hold overkroppen godt oppe. Kom forsigtigt ned til gulvet, så dybt man kan. Eksplosiv styrke for at trække benet hele vejen op hernede fra.

Fokus: Træk benet op

Øvelse 3

Vend dig om og hav nu ryggen til stolen, gå lidt væk fra den og læg det ene ben op på. Lav en lunge på denne måde. Sørg for at holde overkroppen godt oprettet og lad forreste fod og knæ rotere let udad. Bøj i benet, så man kommer ned mod gulvet og kom op igen. Denne træner primært det forreste ben, især låret på dette.

Fokus: Bøjet ben

Øvelse 4

Fortsæt på samme måde, kom ned i en lunge – men på vej op slipper man med bagerste ben. Så det trækkes højt op. Denne øvelser træner bagside af det ben man slipper – op i lænd og balder. Øvelsen træner forside af lår på det ben man står på.

Fokus: Ben trækkes op

Øvelse 5

Slut med samme øvelse, sæt dog et lille hop på. Så man kommer ned i lungen og sætter fra og slipper med begge ben. Denne styrker især det forreste ben og især låret og ned omkring knæet. Den er eksplosiv på vej op, men kræver at man griber og tager fra på vej ned, så øvelsen bremses. Dette kræver også meget af den excentriske del.

Fokus: Hop

Håber du får en god træning med masser af fokus på benøvelser, men også sved på panden. Næste uge er der igen nye øvelser til dig og husk, der også ligger flere træningsvideoer fra Julie lige herunder!

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus