Efter en lang periode med corona restriktioner kører størstedelen af børns fritidsaktiviteter igen, som vi kender dem, men mange udsatte børn og unge står stadig udenfor de vigtige fællesskaber.

Sammen med Sports Group Denmark har vi designet en ny Endurance Jr. børnetøjskollektion, hvor mindst 25.000 kr. af overskuddet går til Røde Kors’ arbejde.

SPORT 24 og Sports Group Denmark støtter allerede Røde Kors’ arbejde med at hjælpe børn ind i sportens fællesskaber.

Mens mange snører fodboldstøvlerne til en ny sæson, strenger ketsjeren op eller finder gymnastikskoene frem, så lever næsten hvert 10. barn i Danmark i en familie, hvor økonomien er presset, og det kan være svært at få råd til sportsudstyr.

I samarbejde med Sports Group Denmark lancerer vi en ny Endurance Jr. forårs- og sommerkollektion, som bl.a. støtter op om Røde Kors’ arbejde for udsatte børn og unge.

Vær med til at gøre en forskel

Når du køber træningstøj fra Endurance Jr. kollektionen, er du med til at støtte Røde Kors’ arbejde, der bl.a. hjælper udsatte børn og unge i Danmark ind i sportens fællesskaber.

Find hele kollektionen på SPORT24.DK og i SPORT 24 og SPORT 24 OUTLET butikker rundt om i hele landet.

SPORT 24 og Sports Group Denmarks samarbejde med Røde Kors

I 2021 indgik vi sammen med Sports Group Denmark et samarbejde med Røde Kors, hvor vi årligt donerer gavekort for 500.000 kr. til fritidsudstyr, som Røde Kors uddeler til udsatte familier.

”Vi er rigtig glade for, at vi på denne måde kan hjælpe udsatte børn og unge, så de kan få det nødvendige sportstøj og udstyr til deres fritidsaktiviteter og blive en del af sportens fællesskaber,” siger Lars Elsborg, CEO for SPORT 24.

Det betyder rigtig meget for min søn, at han kan gå til fodbold. Det giver kammeratskab,” fortæller mor til 11-årig dreng, der har modtaget et SPORT 24 gavekort gennem Røde Kors.

Vi håber, at I vil tage rigtig godt imod den nye Endurance Jr. kollektion som fås i str. 116-170.

Den kan købes i alle SPORT 24 og SPORT 24 OUTLET butikker og på SPORT24.DK fra marts 2022.

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus