SPORT 24 har sendt Majbritt Mikkelsen en tur i Jysk Arena for at tage en snak med Michael V Knudsen i forbindelse med lanceringen af KNUDSEN77. Kom tættere på ”Den smilende dræber” her:

Da håndboldprofilen i BSV (nu BSH), Michael V. Knudsen i 2014 skiftede Flens Arena ud med Jysk Arena, ændrede hans liv karakter på flere fronter. Imens han fortsat kæmper inde på stregen, trådte han blandt andet ind i dét foreningsliv, han selv er opfostret i, og som han mener, vi alle har pligt til at bakke op om. Her står han på sidelinjen for at give en hånd med.

Jeg betragter ham, imens han poserer foran kameraet med en af de farvede bolde mellem hænderne. Michael V. Knudsen – eller Knudsen, som han kaldes i daglig tale, er i gang med at lancere en ny boldkollektion ”KNUDSEN77”, der netop nu er landet i SPORT24s butikker og webshop. Det fornemmes tydeligt, at den populære stregspiller stræber efter at gøre jobbet så let for fotografen som muligt; han flytter sig rundt, spørger ind, justerer på boldene, kigger fokuseret ind i linsen og skifter tøj i lynets hast. Knudsen er typen, der gerne vil hjælpe til.

Først da kameraet er slukket og grejet pakket sammen, går det dog op for ham og os, at han i skyndingen har fået iført sig fotografens hættetrøje, der var havnet i bunken med spillertøj. Alle griner af fodfejlen. ”Vi beholder de billeder. Det er meget bedre sådan!” Knudsen har talt. Billederne sidder lige i skabet.

Tilbage til foreningslivet

Efter at have hilst af med fotografen, der har fået sin hættetrøje retur, hanker Knudsen op i sportstasken og går i retning af én af skyboxene i Silkeborgs lokale håndboldarena, hvor der er sat tid af til at vende ord om livet mellem stregen og sidelinjen.

Den 39-årige Michael V. Knudsen markerer sig ikke kun ved at være nådesløs kriger inde på stregen for BSV i bedste sendetid. Når han triller ud af parkeringspladsen ved hallen, sætter han kurs mod Sejs udenfor Silkeborg, hvor han lever et for mange velkendt familieliv med Webergrill, vasketøj, ForældreIntra og familielogistik.

Efter 9 år i storklubben SG Flensburg-Handewitt byttede Knudsen tysk ud med jysk og vendte i 2014 tilbage til dansk håndbold. Skiftet til BSV har ændret familielivet på flere måder, herunder det at kunne tage del i det lokale foreningsliv. Knudsen fortæller: ”Udover at vi er kommet tættere på forældre og resten af vores familie – og at jeg sover i min egen seng stort set hver eneste nat som resultat af langt færre rejsedage, har skiftet til BSV blandt andet betydet, at jeg har fået mulighed for at blive en aktiv del af foreningslivet i Sejs.

Det nyder jeg, da vi har tre børn, som alle er begejstrede idrætsudøvere og håndboldspillere. Jeg kan dog desværre ikke tilbyde at være ansvarlig træner for et hold, idet jeg fortsat har en ret omskiftelig hverdag med træninger og kampe. Det faktum gør mig lidt ustabil, men jeg byder ind, hvor jeg kan. Min kone, Mia, er til gengæld mere fast inventar end mig og deltager også i bestyrelsesarbejdet i foreningen.”

Knudsen, der hjælper til på sine børns håndboldhold fra sidelinjen og jævnligt tager med til stævner rundt om i landet, er født og opvokset i Hobro, hvor han trådte sine mindste håndboldsko i den lokale klub HOH 85. Op gennem børne- og ungdomsårene har han mærket vigtigheden af, at der findes stærke kræfter, som tager teten og er villige til at investere ulønnede timer i frivilligt arbejde:

”Jeg er vokset op med at være en del af en forening og et fællesskab, hvor dét at give især børn gode idrætslige oplevelser var helt centralt. Personligt har jeg fået virkelig mange oplevelser i håndboldens verden – mange flere end jeg overhovedet har kunnet drømme om, og deri ligger naturligvis masser af stjernestunder på blandt andet landsholdet, hvilket er stort og har vakt massiv interesse, men når jeg tænker tilbage, har jeg oplevet rigtig mange fantastisk fede ting på amatørniveau. Og dér kommer de frivillige kræfter ind i billedet. Nu er jeg tilbage og har muligheden for – i det omfang jeg kan – at give noget tilbage til det foreningsliv, jeg oprindeligt kommer fra.”

Nede på banen i Jysk Arena spurter en flok unge håndboldknægte frem og tilbage på tværs af halgulvet, imens en træner står på sidelinjen og styrer slagets gang. Der piftes, grines og gives high-fives.

”Der er rigtig meget læring og opdragelse at hente i foreningslivet og især i holdsporten. Man er af sted sammen og lærer at tage hensyn til hinanden og værne om fællesskabet,” forklarer Knudsen og fortsætter: ”Derfor bliver jeg ked af det, når jeg hører om foreninger, hvor det er svært at rekruttere frivillige. Det er problematisk, at vi på den ene side ønsker, at vores børn har masser af valgmuligheder i fritiden, men ikke selv vil give en hånd med. Oftest er begrundelsen, at vi har for travlt, men det har de fleste – også de frivillige.

Man behøver jo ikke nødvendigvis være træner for et hold. Der findes en lang række opgaver rundt om i klubberne lige fra at være chauffør til at bage kage eller rydde op i boldrummet. Lidt har også ret, og uanset hvor lille opgaven er, aflaster det et andet menneske et andet sted, når man hjælper til. Det er i min optik et spørgsmål om prioritering, og jeg mener, at alle har pligt til at tage ansvar i det omfang, vi hver især magter og evner det. Giv en hånd med, hvor det er muligt. Det gør en verden til forskel. Ja, bare det at vise sig i hallen eller på banen er vigtigt og med til at synliggøre, at man bakker op og påskønner de frivilliges indsats.”

Den erfarne kriger

Jeg fornemmer tydeligt Knudsens brændstof i snakken om foreningslivet, imens mit blik falder på hans fingre, der hviler på bordet og med ét får mine tanker til at stryge tilbage til håndboldbanen. Det flyver ud af mig; ”Hvad i alverden er der sket med dine fingre?” I samme sekund kan jeg høre, hvor dumt det lyder. Men Knudsen griner bare skævt: ”Ja, der har vel været et par forstuvninger inde over gennem tiden.”

Han løfter den ene hånd og kigger på ringefingeren, som tydeligvis har haft en ekstra hård medfart: ”I håndbold handler det om at komme hurtigt tilbage på banen, og så må kroppen nogle gange bare følge med. Men pæne, det bliver mine fingre sgu nok aldrig.”

Knudsen er en fighter. ”Den smilende dræber” kaldes han til tider. Titlen giver god mening, som han sidder dér med sine skæve fingre, de milde blå øjne og det nydelige, velklippede hår. Jeg spotter et par grå stænk i siden – erfaring, må det være.

På banen er Knudsen netop én af de erfarne. Med sine 20 år som professionel håndboldspiller har han efterhånden lagt krop og psyke til lidt af hvert og er ikke sådan at vælte omkuld – heller ikke når en træner under en timeout råber sig hæs ud i ansigtet af spillerne. Imens håret kan blafre om ørerne på de yngre spillere, synes Knudsen ganske upåvirket. Han rører han sig ikke ud af flækken, men står bomstille i baggrunden og lytter, rolig og fokuseret.

Knudsen smiler en anelse genert, da jeg maler billedet op: ”Jeg tror, at publikum lægger mere mærke til, at det er sådan, det foregår, end jeg selv gør. Men det er klart, at der med alderen kommer en vis erfaring og ro, som de yngre spillere endnu ikke har i samme omfang. Omvendt er den indre ro kun en fordel, hvis du formår at bruge den rigtigt. Den må ikke blive en sovepude, idet du til hver eneste kamp skal kunne finde spændingsniveauet for at præstere optimalt.”

Roen slår igennem på flere fronter hos Knudsen. Selvom hverdagslivet med alle dets forpligtigelser kalder, går han ikke på kompromis med forberedelserne: ”Jeg lever ekstremt struktureret. I hverdagene er der selvfølgelig et træningsprogram, som skal følges og som kan passes ind med familiens aktiviteter, men på kampdage har jeg mit helt eget program derhjemme med faste ritualer, middagslur, måltider osv. På de dage ved familien godt, at jeg kører mit eget løb for at være så godt forberedt som overhovedet muligt. Det er dog ikke sådan, at jeg slet ikke kan foretage mig andre ting, men jeg er rimelig straight og sætter mig f.eks. ikke i bilen for at tage på udflugt om formiddagen, hvis jeg skal spille kamp om aftenen.”

Det røde felt

Selvom han udadtil er rolig og afbalanceret, nøjagtig som vi oplever ham på skærmen, er der alligevel – og naturligt nok – ting, der kan bringe Knudsens pis i kog, for nu at bruge dét udtryk.

”Jeg kan sagtens blive vred. Meget vred endda. For mig er åbenhed og ærlighed altafgørende. Derfor kan mennesker der går bagom min eller andres ryg virkelig pisse mig af. Uærlighed, der som oftest kommer med en skjult agenda, skaber tvivl og usikkerhed hele vejen igennem, uanset om vi taler om et håndboldhold, en virksomhed eller en anden form for samarbejde.”

Stemmen er rolig, men jeg er ikke i tvivl om, at Knudsen er kompromisløs på dette felt. ”Det samme gælder, når folk ikke yder deres bedste på det hold, de er en del af. Der er ikke noget værre end medspillere, som lurpasser og ikke lægger sig i selen for at give sig fuldt og helt. Det er en forpligtelse, man har overfor sine medspillere, sine fans – og i sidste ende også sig selv.”

Ungdomsspillerne nede i hallen er i mellemtiden blevet færdige med dagens træning. Jeg kigger på Knudsen, der siger: ”Hva’ så. Er vi i mål?”

Ja, interviewet er slut. Vi sludrer lidt om Knudsens andre projekter på vej ned af trappen og henover stregerne på halgulvet, før vi få minutter senere står på parkeringspladsen foran Jysk Arena. Knudsen rækker roligt hånden med de skæve fingre frem til farvel: ”Jeg har et par børn, der skal til håndbold om lidt. Det skal passes det hele. Tak for i dag. Vi ses!”

FAKTA

Michael V. Knudsen fik sin første kontrakt som professionel håndboldspiller i 1997 og har spillet i Viborg HK (1997-2002), Skjern Håndbold (2002-2004), Viborg HK (2004-2005), SG Flensburg-Handewitt (2005-2014) og BSV (2014 -)

Michael V. Knudsen spillede på A-landsholdet i 15 år fra 1999-2014. Med landsholdet har han vundet EM guld, sølv og bronze og har altid været en profil og bærende spiller på landsholdet, indtil han sagde stop i 2014

I 2007 blev han kåret som verdens bedste stregspiller

Har spillet 244 landskampe og scoret 795 mål

Privat er han gift med Mia, har tre børn og bor i Sejs

Var i 2016 med i komiteen, der i samarbejde med TV2 SPORTEN skulle finde de nominerede til titlen ’Vores Træner’

Har netop lanceret KNUDSEN77 – en ny serie af kvalitetshåndbolde med Knudsens eget touch

Som juniorspiller Vinder af Hancock Cup i Skive og Tårnby Cup + diverse landsmesterskaber i DGI regi

Desuden:

2016 Dansk mester
2016 Super Cup Danmark
2014 Champions League vinder
2013 Super Cup Tyskland
2012 Vinder Europa Cup Pokal
2007 Kåret til VM’s bedste stregspiller
2007 Verdens 2. bedste håndboldspiller
2003/04 Årets mandlige landsholdsspiller
2003 Vinder Europa Cup
2003 Kåret til EM’s bedste stregspiller
2000 Dansk Pokalmester + Pokalfighter
1999 VM guld U-landshold, VM’s bedste streg
1998 EM guld U-landshold – EM’s bedste streg

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus