Et tilbagevendende problem i omklædningsrummet blev startskuddet til virksomheden Liiteguard, der i dag leverer sportsudstyr med helt nye egenskaber til danskerne.

Er du nysgerrig på at høre mere om historien bag Liiteguard og deres innovative produkter, så bliv hængende og læs med her.

Fodbold og fysioterapi skaber grundlaget for Liiteguard

I 2016 blev Liiteguard dannet efter mødet mellem professionel fodboldspiller Christopher Geertsen og sportsfysioterapeut Nicklas Falkesgaard.

De havde begge utallige gange oplevet at stå i et omklædningsrum før en fodboldkamp og undre sig over, hvordan spillere tog benskinner, eller noget der lignede benskinner under strømperne.

De kreative løsninger til en benskinne var af meget svingende kvalitet, og der blev ofte brugt metervis af strømpetape for at holde ”skinnen” på plads.

Ud fra tanken om at det kunne gøres både smartere og mere sikkert udsprang Liiteguard.

Unikke benskinner og fodboldstrømper

Med et hav af observationer og markedsundersøgelser i ryggen fandt de to herrer bag Liiteguard ud af, at den rigtige benskinne kunne komme flere problemer til livs end blot at sidde bekvemt uden strømpetape.

I deres markedsundersøgelse fandt de frem til, at rigtig mange spillere oplevede gener fra underben ved brugen af benskinner, og derfor efterspurgte produkter, der kunne afhjælpe det.

Netop denne indsigt blev en stor del af løsningen i pakken med de unikke benskinner og tilhørende fodboldstrømper, som Liiteguard tilbyder i dag.

Liiteguard performancesættet, som det er blevet døbt, består af en verdenspatenteret benskinne på 75 gram.

Ved hjælp af kogende varm kan den unikke benskinne formes individuelt og give dig en pasform, der passer til dit skinneben.

Ydermere kan benskinnen formes igen og igen, så du har en benskinne, resten af dit liv.

Den unikke pasform betyder også at skinnen bliver siddende stabilt under den medfølgende fodboldstrømpe uden tape.

Liiteguard fandt nemlig frem til, at strømpetape kan nedsætte blodcirkulationen i underbenet, når det klemmer på muskler og nerver.

Strømperne sørger for at give hele underbenet en komprimerende effekt, som kan reducere muskelømhed og muskelstivhed under og efter hård fysisk aktivitet.

De har desuden en ekstra stram kompression på akillessenen, som reducerer de konstante vibrationer, man som fodboldspiller oplever ved afsæt og landinger.

Bekæmp ankelskader med gode strømper

Udover at lave strømper til fodbold har Liiteguard også udviklet flere forskellige strømper til blandt andet løb og håndbold.

Fælles for alle deres strømper er, at de er udviklet med en ekstra kompression omkring anklen og akillessenen, for at støtte dig i retningsskift, uden at du oplever gener i anklen.

På alle deres strømper finder du også silikoneknopper omkring anklen og under foden.

Knopperne har til formål at give dig et fast greb i dit fodtøj, så du undgår vrid og andre skader i foden.

I Liiteguards lange kompressionsstrømper finder du også et innovativt silikonemønster langs skinnebenet, som stimulerer området med det formål at reducere skinnebensbetændelse.

En ny teknik der er ideel til løb og sportsgrene, hvor du arbejder meget på forfoden.

Tights der tager ansvar

Det nyeste skud på Liteguards produktstamme er deres tights.

De er udviklet i samarbejde med professionelle atleter og fagfolk, som har fundet frem til teknologien GLU-TECH, der indeholder en ny teknologisk hoftestøtte i form af en bred elastik over lænden.

Den brede elastik har til formål at sørge for en god stabilitet omkring hoften og derved mindske overbelastning i knæ og fødder.

En innovativ teknologi der giver dig meget mere for pengene, end du regner med.

Tightsene er udstyret med tætsiddende lommer til mobilen på begge lår og har en komprimerende effekt, så de bliver siddende og holder på formerne.

Foruden hoftestøtte og en elegant pasform er Liiteguards GLU-TECH tights produceret i et bæredygtigt OEKO-TEX certificeret materiale og består af 75% genanvendt plastik fra havet.

Køber du et par Liiteguard tights er du med til at skabe et sundere klima og give tilbage til naturen.

I samarbejde med nonprofit organisationen OneTreePlanted sørger Liiteguard nemlig for, at der bliver plantet et træ i udsatte skovområder for hvert et par tights, der bliver solgt.

Et bæredygtigt mindset

Bæredygtighed og tøjbranchen er normalt ikke noget man forbinder med hinanden, men det gør Liiteguard en indsats for at lave om på.

De medtænker bæredygtighed og socialt ansvar i alt det, de gør. Det er lige fra deres ideudvikling til levering af produkter i butikkerne og hjemme hos dig.

Udover at give tilbage til naturen, når du køber et par tights, anvender de i produktionen af deres produkter bæredygtige materialer og udnytter de ressourcer, der allerede er blevet fremstillet.

Ved brugen af bæredygtige materialer ønsker de også at skabe en ændring i overforbrug og overproduktion.

Det OEKO-TEX certificeret materiale, de bruger til at lave deres tights, er nemlig ekstra holdbart og ekstremt modstandsdygtigt overfor slid – det har med andre ord en længere levetid end mange andre tights.

Foruden bæredygtige materialer udvikler Liiteguard deres produkter uden at gå på kompromis med funktionalitet og kvalitet.

Gennem deres produkter ønsker de at opfordre til en aktiv livsstil, da de tror på, at mere sport skaber mere livsglæde – du skal derfor bare koncentrere dig om at træne, så sørger de for resten.

Gør som nogle af Danmarks bedste

Liiteguards produkter er udviklet i samarbejde med nogle af landets bedste atleter og fagfolk.

Er du på jagt efter et par suveræne tights og strømper til løb eller verdens bedste benskinner, så hop med på vognen og find alle Liiteguard produkterne på SPORT24.DK – du vil ikke fortryde det!

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus