hummels nye KIDS Active kollektion er netop landet. En super lækker tøjserie til børn, som inspirerer til masser af leg og bevægelse. Men hvordan er det så lige, at vi får ungerne til at lægge iPad’en fra sig og komme op af sofaen?

I dette indlæg sætter vi fokus på vigtigheden af, at børn får dyrket nok motion og giver dig håndgribeligetips til at få mere bevægelse ind i dit barns hverdag.

60 minutter om dagen

Børn har et helt naturligt behov for at bevæge sig. Det er ikke nyt. Det er derimod nyt, at den naturligt trang til fysisk aktivitet kæmper med den så dragende skærmtid og andre stillesiddende aktiviteter i børnenes hverdag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen - gerne opdelt i flere mindre intervaller. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet, og hvis de 60 minutter deles op, skal aktiviteten være af mindst 10 minutters varighed.

Får dit barn opfyldt sit behov for fysisk aktivitet, gavner det både fysikken, motorikken og koncentrationsevnen. Desuden får dit barn større selvtillid, barnet trives bedre og har bedre forudsætning for at lære sin krop (muligheder/begrænsninger) bedre at kende.

Sådan får I mere bevægelse i hverdagen

’Mere bevægelse i hverdagen’. Det lyder måske uoverskueligt i en travl hverdag, som allerede er fyldt op med praktiske gøremål, fritidsaktiviteter og manglende tid til at nå det hele. MEN det behøver slet ikke være så svært eller tage meget tid fra andre ting.

Fysisk aktivitet behøver ikke nødvendigvis være lig med endnu en dyr og tidskrævende fritidsaktivitet. Fysisk aktivitet kan også foregå derhjemme i form af leg, men her er det vigtigt at se på, om jeres hjem indbyder til at udfolde sig:

Er gulvet ryddet nok til at kunne omdannes til dansegulv? Må man tumle i sofaen eller sengene? Eller svømmer der krokodiller rundt i stuen, så puder og møbler skal omdannes til sikre trædesten? Mulighederne er uendelige, og børn er eminente til at lade deres fantasi få frit løb, hvis rammerne tillader det.

hummel hylder aktive børn

hummel KIDS Active kollektionen har masser af skønne styles til børn i alle aldre. KIDS Active er designet med fokus på funktionalitet og optimal bevægelsesfrihed, så dit barn får de bedste betingelser for at udfolde sig på legepladsen eller i skolegården.

Det meste af kollektionen er desuden certificeret efter OEKO-TEX® 100-standarden, som er verdens førende sundheds- og miljømærkning inden for tekstiler. hummels OEKO-TEX mærkning er derfor din og dit barns garanti for, at tøjet ikke indeholder en række skadelige stoffer.

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus