Gæsteindlæg af Julie Bruun

Så er det tid til en god omgang Booty burn.

Booty burn er super god og effektiv træning med fokus på primært dine baller og også dine lår.

Jeg har udvalgt forskellige øvelser, som ikke kræver nogle redskaber, så du kan sagtens lave øvelserne derhjemme eller i frokostpausen på en måtte eller et håndklæde.

Træningsprogrammet varer omkring 20 minutter og består af 16 forskellige øvelser.

Hver øvelse varer 20 sekunder efterfulgt af 10 sekunders pause. Du behøver ikke selv sætte uret, da videoen nok skal holde øje med tiden for dig.

Ønsker du et hårdere program, kan du holde en kortere pause eller bruge pausen til at lave sprællemand eller spurt på stedet. 

Du kan også selv bestemme tidsintervallet og så træne i 30 sekunder med 20 sekunders pause.

Ønsker du et lettere træningsprogram, kan du eventuelt forkorte øvelserne og holde en længere pause mellem øvelserne.


Jeg håber, du kan bruge lidt inspiration til en god omgang booty burn.

Rigtig god træning! 

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus