Er du på udkig efter nyt træningstøj eller hyggetøj til en søndag på langs, så bør du kigge efter noget, der er fremstillet i Bamboo – på dansk bambus.

Et bæredygtigt og ekstremt blødt materiale, som holder dig tilpas hele dagen.

Når du tænker bambus, forbinder du det nok mere med pandaføde end med høj komfort og silkebløde produkter.

Ikke desto mindre vinder bambus mere og mere frem på grund af dets helt særlige evner, som du med garanti vil knuselske.

Fire rigtig gode grunde til at vælge tøj, der indeholder bambus

1) Bæredygtigt og bionedbrydeligt

Bambus er i sig selv en yderst miljøvenlig plante.

Den er i familie med græs og befinder sig blandt jordens mest bæredygtige ressourcer.

Dette skyldes blandt andet, at den ingen vanding eller gødning kræver, og at den anses for at være den hurtigst voksende plante i verden.

I tøjindustrien er man i mange tilfælde begyndt at anvende bambus, som et miljøvenligt alternativ til bomuld.

En god grund til det er også, at det er biologisk nedbrydeligt.



2) Antibakterielt

Bambus er antibakterielt.

Det vil sige, at stoffet holder ophobningen af bakterier nede på et minimum, fordi det består af en masse små fibre, der modvirker at din krops affaldsstoffer samler sig i stoffet.

Med andre ord så sørger stoffet for at give dig en let og frisk fornemmelse hele dagen.

3) Åndbart og temperaturregulerende

Bambus er åndbart og helt fantastisk til at aflede fugt fra kroppen og holde dig tør på indersiden.

Det er samtidig temperaturregulerende og ideelt at bære året rundt.

Om vinteren holder det dig varm, mens dets åndbarhed sørger for, at du bliver kølet ned i sommermånederne.



4) Blødt som silke – billigt som bomuld

Vi har allerede nævnt det et par gange, men vi nævner det lige igen.

Bambus er blødt som bare pokker, og du kan tydeligt mærke forskellen på en t-shirt lavet af bambus kontra din forvaskede stive bomuldstrøje.

Det er lige før at bambus er på niveau med Kashmir, det fås bare til en helt anden pris, som alle kan være med på.

Er du blevet hooked på bambus og alle dets fordele, så kan du på SPORT24.DK gå ind og finde en masse spændende produkter med bambus.

Du kan også besøge én af vores mange butikker og selv mærke de lækre produkter, der er fremstillet af bambus.

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus